Erritsø Centralskole
Skrevet af Anne Stender
I 2004 fik Erritsø Centralskole i Fredericia bevilliget 33 millioner kr. til renovering af skolens fysiske rammer. Det blev startskuddet til en lang forberedelses- og planlægningsfase, som blev brugt på at drøfte, hvordan skolens vision skulle omsættes i en bygningsplan.Resultatet blev en ombygning fra den traditionelle kamskole til en moderne faseopdelt skole med grupperum og fællesarealer. Det var arkitektfirmaet Gøtz, Pank og Partnere, der fik til opgave at modernisere skolen.
For at skabe plads til skolens mange ønsker og behov blev friarealer mellem to af skolens bygninger overdækket, så nye fællesarealer opstod. Gangene blev hængt uden på bygningerne som svalegange, og de gamle gange blev inddraget til undervisningsformål. De nye fysiske rammer, som ombygningen medførte, har resulteret i, at undervisningen nu svarer til elevernes verden og deres behov. Med ombygningen er undervisningsdifferentiering, integration af it undervisning samt leg og læring blevet en realitet.
Læs mere om projektet i skolens 50 års jubilæumsskrift
Â
Hvad har løsningen bidraget til?
Ved at tage udgangspunkt i de pædagogiske principper, som skolen arbejder ud fra, har Erritsø Skole skabt de fysiske rammer, som passer til elevernes verden og behov.Man har ikke bygget nyt, men arbejdet med skolens allerede eksisterende rammer, for på den måde at skabe nye og bedre rammer for undervisningen.
Kommentarer
Hvad mener du?
| < Forrige | Næste > |
|---|















