Fremtidens rum i fortidens skole: Indretning som udviklingsstrategi
Skrevet af Lene Jensby Lange , udviklingskonsulent, Grontmij Carl Bro & Gentofte Kommune
Et flertal af landets skolebygninger består af klasserum koblet af lange gange – i en tid, hvor pædagogikken bevæger sig hastigt i en helt anden retning. Vi har behov for rum, der understøtter elevernes aktive arbejde, udfoldelse og engagement; vi har behov for rum, der understøtter samarbejde i alle mulige former; vi har behov for rumforløb med differentierede muligheder til differentierede læringsforløb og forskellige læringsbehov. Trods høje pædagogiske ambitioner i landets kommuner og på skolerne har kun de færreste penge til store ombygningsprojekter.Der er andre veje til at øge skolebygningernes værdi i et nutidigt læringssyn. For få midler – set i forhold til byggeri – kan en skoles pædagogiske potentiale løftes markant. Pædagogisk baserede indretningsprojekter koblet med praksisudvikling er en alternativ og økonomisk attraktiv udviklingsstrategi i sigtet på at etablere moderne læringsmiljøer. Gentofte Kommune har i samarbejde med konsulentfirmaerne Autens+Grontmij Carl Bro arbejdet intensivt med denne vinkel på flere af skolerne i Gentofte Kommune.
Hvad har løsningen bidraget til?
Projekter på blandt andre Skovshoved Skole og Gentofte Skole illustrerer, hvordan man gennem ændret indretning kan forandre de pædagogiske muligheder fra ren klasseundervisning til et mere mangfoldigt læringsmiljø for eleverne. Der skabes mulighed for at arbejde på forskellige måder, der passer til forskellige måder at lære på. Der skabes mulighed for større udvikling i undervisningsformerne. Og der opnås langt bedre udnyttelse af kvadratmetrene ved at indtænke gangarealer og klasserum i en pædagogisk helhed i samspil med medarbejderteamet og deres pædagogiske ambitioner. Helt kort giver tilgangsvinklen mulighed for at skabe en moderne skole i fortidens rammer.Kommentarer
Lars Frey Jørgensen, Cand. mal & Malermester - www.IdeaPaint.dk & www.WriteWall.dk mener at
|
Danmarks innovationskultur skal og bør ændres, hvilket www.skub.dk projektet i Gentofte kommune er et strålende eksempel på hvad det kan gøres! Vi skal naturligvis starte med at implementere kreative omgivelser i uddannelses sektoren allerede fra børnehaveklassen af, så der på sigt skabes øeget innovation! Næste generation er dem der for alvor kommer til at blive præget af den globale konkurrence, og hvis målsætningen er at Danmark skal være blandt de bedste på vidensdelen i det globale kapløb vil øget kreativitet og innovation være en absolut nødvendighed! Ovenstående pkt. "Hvad har løsningen bidraget til" burde være nok faktum til at de rette parter og beslutningstager burde tage udgangspunkt i og action på, så Danmarks konkurrenceparameter bliver stødt stigende, istedet for den nuværende situation hvor man tror at 1,6 milliader kroner til innovation puljer mm. kommer til at gøre forskellen! Det gør penge ikke alene, men derimod kommer forskellen fra mennesker som har de fysiske rammer og de rette undervisere som vil den øget kreativitet, ideegenerering og innovation! Et opgør med "one performance" og arkitekter som vægter æstetikken højer end udbyttet! Jeg kan forstille mig hvor meget modvind de ovenstående konsulentfirmaer har måtte kæmpe i mod, og de kræfter som har stået bag må have tærret undervejs! Godt gået, og jeg håber virkelig at jeres projekter har og vil smitte af over hele uddannelses sektoren, samt at de rette udvalg henleder deres opmærksomhed på jeres ekspertise og erfaringer! Øget kreativitet skaber flere ideer og i sidste ende ender i innovation! Det er der alle sejl bør sættes ind. De bedste hilsner Lars Frey Jørgensen |
Hvad mener du?
| < Forrige | Næste > |
|---|















