Brugertilfredshedsundersøgelse for psykisk udviklingshæmmede

Skrevet af Tina Storm, Udviklingskonsulent, Horsens Kommune

Udgangspunktet har været et ønske om at gennemføre en brugertilfredshedsundersøgelse for psykisk udviklingshæmmede, som deltager i et tilbud om beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud. Målgruppen er 18 til 65-årige. Målgruppen er meget sammensat svingende fra meget velfungerende brugere til brugere stort set uden sprog. Udfordringen har således været at finde en metode, der kunne give alle mulighed for at komme til orde i den samme undersøgelse.

Brugertilfredshedsundersøgelsen er tilrettelagt således, at den belyser brugernes tilfredshed ud fra forskellige temaer. Tilsammen giver disse temaer et nuanceret billede, samt muliggør at rette fokus mod specifikke områder, hvor tilfredsheden er særlig god, eller hvor der er plads til forbedringer. Temaerne er:

1) fysiske rammer,
2) kantine / mad,
3) relationer på arbejdspladsen,
4) arbejdsdag og medbestemmelse,
5) sociale tilbud.

Der er ikke andre kommuner, som har gennemført tilsvarende undersøgelse på så bred en målgruppe, så Horsens Kommune har selv måttet udvikle en velegnet metode. Metoden består af et spørgeskema, som så tilpasses de forskellige målgrupper. Spørgsmålene og svarkategorierne er de samme, men afhængigt af målgruppen anvendes der henholdsvis billeder og ”board maker”-symboler til at understøtte hvert spørgsmål. Alle billederne er taget på institutionen, og viser den konkrete hverdag hos brugerne. Boardmaker-symbolerne er hentet fra hverdagen i samværstilbuddet, hvor de bruges til at kommunikere med brugerne.

På Horshøj (center for ekstern beskæftigelse) er brugerne inddelt i mindre grupper hver med en pædagog tilknyttet. For at kunne gennemføre undersøgelsen har det været nødvendigt med hjælp til læsning og udfyldelse af skemaet. Derfor har gruppepædagogerne rokeret rundt mellem grupperne og gennemført undersøgelsen hos en anden gruppe end den, hvor de normalt er tilknyttet. Det blev vurderet, at undersøgelsen ikke kunne gennemføres af fremmede, derfor valgte man løsningen med at bruge pædagogerne. Så er der tale om en genkendelig person, men ikke en man umiddelbart er afhængig af i hverdagen.

Hvad har løsningen bidraget til?

Undersøgelsen har givet brugerne i alle dele af tilbuddet mulighed for at deltage i undersøgelsen og herigennem at tilkendegive deres tilfredshed/utilfredshed med hverdagen på Horshøj. Ved at differentiere undersøgelsen, men stadig tage udgangspunkt i de samme spørgsmål, sikres, at selv de svageste brugere kan få indflydelse.