Læs mere om Velfærdens Innovationsdag 2011
Bestil Velfærdens Innovationskatalog 2011
bliv_medlem_af_velfaerdspanelet
Bestil et foredrag

Tilmeld nyhedsbrev



Ja, tak. Jeg vil gerne tilmelde mig nyhedsbrevet fra Velfærdens Innovatører.




Arkiv Løsningsforslag fra 2009


Her kan du klikke dig ind og læse alle eksemplerne på velfærdsløsninger, der er blevet nomineret i 2009.

Fremtidens rum i fortidens skole: Indretning som udviklingsstrategi

Et flertal af landets skolebygninger består af klasserum koblet af lange gange – i en tid, hvor pædagogikken bevæger sig hastigt i en helt anden retning. Vi har behov for rum, der understøtter elevernes aktive arbejde, udfoldelse og engagement; vi har behov for rum, der understøtter samarbejde i alle mulige former; vi har behov for rumforløb med differentierede muligheder til differentierede læringsforløb og forskellige læringsbehov. Trods høje pædagogiske ambitioner i landets kommuner og på skolerne har kun de færreste penge til store ombygningsprojekter.

Der er andre veje til at øge skolebygningernes værdi i et nutidigt læringssyn. For få midler – set i forhold til byggeri – kan en skoles pædagogiske potentiale løftes markant. Pædagogisk baserede indretningsprojekter koblet med praksisudvikling er en alternativ og økonomisk attraktiv udviklingsstrategi i sigtet på at etablere moderne læringsmiljøer. Gentofte Kommune har i samarbejde med konsulentfirmaerne Autens+Grontmij Carl Bro arbejdet intensivt med denne vinkel på flere af skolerne i Gentofte Kommune.

Hvad har løsningen bidraget til?

Projekter på blandt andre Skovshoved Skole og Gentofte Skole illustrerer, hvordan man gennem ændret indretning kan forandre de pædagogiske muligheder fra ren klasseundervisning til et mere mangfoldigt læringsmiljø for eleverne. Der skabes mulighed for at arbejde på forskellige måder, der passer til forskellige måder at lære på. Der skabes mulighed for større udvikling i undervisningsformerne. Og der opnås langt bedre udnyttelse af kvadratmetrene ved at indtænke gangarealer og klasserum i en pædagogisk helhed i samspil med medarbejderteamet og deres pædagogiske ambitioner. Helt kort giver tilgangsvinklen mulighed for at skabe en moderne skole i fortidens rammer.
Kommentarer

Hvad mener du?

busy