Erhvervslivets 10. Skoleår
Skrevet af Per Lindegaard Christensen, ungdomsskoleleder
På Korsløkke Ungdomsskole i Odense Kommune er der etableret et særligt 10. klassetilbud for unge, der ønsker en erhvervsuddannelse men endnu mangler forudsætninger, og er for skoletrætte til en almindelig 10. klasse.Eleverne undervises 2 dage om ugen i fagene dansk, matematik, engelsk med mulighed for at gå op til folkeskolens afgangsprøver. De 3 andre dage er eleverne i lønnet praktik i en virksomhed. Arbejdstilsynet har givet dispensation så der i et vist omfang må betjenes maskiner. Når eleverne efterfølgende starter på erhvervsuddannelsen følges de af en medarbejder fra ungdomsskolen (elevcoach).
Tilbudet er etableret i et samarbejde mellem ungdomsskolen arbejdsgiverorganisationerne Dansk Byggeri og Tekniq, 4 landsdækkende fagforbund og LO Odense.
Den aktuelle krise har gjort det vanskeligt at finde praktikpladser til alle, hvorfor der for øjeblikket arbejdes på at udvide aftalerne til andre brancher.
Hvad har løsningen bidraget til?
Løsningen har hjulpet nogle skoletrætte elever til at indhente de nødvendige kompetencer og at få fodfæste på en arbejdsplads. Mange tilbydes en læreplads på praktikstedet. Elevcoachen nedbringer frafaldet meget.De fleste af eleverne ville være faldet fra, hvis de var startet direkte i en erhvervsudddannelse.
Kommentarer
Hvad mener du?
















