Læs mere om Velfærdens Innovationsdag 2011
Bestil Velfærdens Innovationskatalog 2011
bliv_medlem_af_velfaerdspanelet
Bestil et foredrag

Tilmeld nyhedsbrev



Ja, tak. Jeg vil gerne tilmelde mig nyhedsbrevet fra Velfærdens Innovatører.




Arkiv Løsningsforslag fra 2009


Her kan du klikke dig ind og læse alle eksemplerne på velfærdsløsninger, der er blevet nomineret i 2009.

Socialøkonomisk business får sindslidende i arbejde

Sindslidendes Vilkår driver i det daglige adskillige østjyske sociale projekter for ca. 125 psykisk syge med fokus på social og faglig opkvalificering.

Sindslidendes Vilkår tager afsæt i det faktum, at psykisk sygdom er den mest udbredte folkesygdom i Danmark, men desværre også den sygdom, som får den mindste bevågenhed. WHO (World Health Organization) anslår, at ”psykiske sygdomme” er de europæiske landes største udfordring de kommende år.

Sindslidendes Vilkår arbejder lige nu ud fra en strategi om at etablere mange socialøkonomiske virksomheder, således at endnu flere psykisk sårbare mennesker bliver genintegreret på det danske arbejdsmarked.

Sindslidendes Vilkår ejer allerede den socialøkonomiske virksomhed, Proremus, der siden 2006 har leveret professionelle serviceydelser inden for grafisk design, hjemmesideløsninger og regnskab. Proremus‘ medarbejderstab består hovedsageligt af psykisk sårbare mennesker, der er ansat i enten skåne- eller fleksjob eller i erhvervsrettet afklaringspraktik.

Inden længe åbner endnu en socialøkonomisk virksomhed, Café Kaffegal.

Derudover arbejdes der intenst på at etablere en ny landsdækkende fond, som skal arbejde med afstigmatiseringskampagner og understøtte socialpsykiatriske projekter og andre socialøkonomiske initiativer inden for psykiatrien.

Hvad har løsningen bidraget til?

Etableringen af socialøkonomiske virksomheder, der ansætter psykisk sårbare mennesker, er med til at genintegrere en udsat gruppe af mennesker, der ellers ofte bliver parkeret på passiv forsørgelse, og dermed bliver en dyr omkostning for det danske samfund.

Vores løsning er derfor enkel: Jo mere vi udvikler socialøkonomisk business, jo flere psykisk sårbare mennesker får vi ud på arbejdsmarkedet. Hermed styrkes indsatsen over for landets mest svage borgere, og samfundet profiterer såvel økonomisk som socialt.
Kommentarer

Morten Holmboe mener at

Konceptet er genialt og det virker, hvilket er det vigtigste. Min stemme går derfor til Sindslidendes Vilkår

Med venlig hilsen, Morten
oktober 06, 2009

lisbeth mener at

Konceptet lyder genialt og bør tilføres jobs indenfor forebyggelses, sundheds og fritidsområdet hvor sindslidende kan uddannes og ansættes som fx. sundheds- og idrætsinstruktører
oktober 07, 2009

Line Jessen mener at

Rent økonomisk set går der en kæmpe resurse tabt i ikke at benytte sig af de psykisk sårbare, der rent faktisk kan varetage et erhverv, på trods af deres tilstand, og det koster staten og skatteyderne dyrt at have alle disse gående på passiv forsørgelse.

Ligesom vi investerer i unge og uddannelse, bør det ses som en investering at støtte om uddannelse af psykisk sårbare - hvis de får den fornødne træning, kan alle lære at bekæmpe deres sygdom og føle sig til nytte og gavn i samfundet.

- det virker og min stemme er også gået til sindslidendes vilkår :)
oktober 08, 2009

Lise Olsen mener at

SV gør et kæmpe stykke arbejde for unge sindslidende - og min stemme går derfor til dem :)
oktober 08, 2009

Bo Vejgaard Jørgensen mener at

At det altid er bedre at forebygge end at helbrede, men ved man ikke bedre er helbredelse altid godt.
Derfor mener jeg, at der skal rettes fokus på sindlidendes tilstedeværelse, hvor der modsat vil gå ressourcer tabt.
oktober 17, 2009

Bo Vejgaard Jørgensen mener at

Det er altid bedre at forebygge end at helbrede.
Er skaden sket kan helbredelse altid bruges, men svær at rette op på.
Derfor er det vigtigt, at rette fokus på sindslidendes ressourcer, hvor der modsat vil gå ressourcer tabt.
oktober 17, 2009

Claus Beck Schmidt mener at

Kender ummiddelbart ikke så meget til Sindlidenes Vilkår. Kan se at organisationen nok ikke ligger under for særlig meget politisk styring, hvilket resultarene også i den grad bærer præg af. Her er nogle mennesker der oplever at de gør en forskel, ved udelukkende at fokusere på de sindslidendes behov. På trods af økonomi og med masser af frivillig arbejdskraft og alt det der. Godt gået:-) Vi er desværre ikke helt inde i den offentlige administration hvor mange af beslutningerne tages. Der hvor plejer, nulfejl, silotænkning ovs. kulturer trives i bedste velgående. Men igen et eksempel hvor politikere og topembedsmænd burde sætte sig ned og fundere over hvorfor det nye og overraskende kommer når de ikke har kontrollen. Jeg synes i øvrigt stadig at man fra centalt hold ikke får forløst potentialet i et tættere samarbejde mellem organisationer og det offenttlige. Man taler meget om at borgerne skal væk fra kun at fokusere på rettigheder og mere over i at hver enkelt borger faktisk har nogle pligter. Sådan som systemerne er skruet sammen lige nu, kan jeg da godt forstå hvorfor de fleste af os fokuserer på vores retigheder.
oktober 18, 2009

Merete Friis Jeppesen mener at

Sindslidendes Vilkår fokuserer på at få psykisk sårbare ud af den konstante samfundsmarginalisering med snusfornuftige tiltag - et frisk og tiltrængt bidrag i Danmark.
oktober 26, 2009

Claus Beck Schmidt mener at

Der er mange områder der trænger til et frisk pust:-) Specielt de steder hvor myndighedsrollen eksekveres
oktober 26, 2009

Lena Møller mener at

Super godt initiativ, der tilbyder arbejde i 'rigtige' virksomheder, som drives på alm. markedsvilkår.

oktober 27, 2009

Brit Sørensen mener at

Det er fantastisk med en organisation, der fokuserer på en i den grad forsømt, tabubelagt og overset gruppe mennesker - og gruppen bliver kun større med tiden. Organisationen tænker nyt og kreativt, og foreningens initiativer synes uendeligt succesfulde. Psykisk sårbare mennesker bliver ofte set ned på og behandlet lidt for varsomt - Sindslidendes Vilkår fokuserer på den enkeltes brugbare egenskaber og på opkvalificering af den psykisk sårbare til at føle sig som et værdifuldt og indholdsrigt menneske.
november 23, 2009

Morten Holmboe mener at

Tak
november 23, 2009

michael povlsen mener at

Jeg har arbejdet mange år i psykiatrien.
Gang på gang har spørgsmålet været ved udskrivning: Hvad nu?
I - i SV er en del af løsningen.
tak
november 24, 2009

Ellen Aagaard Risvig mener at

Endeligt et tiltag med fornuft bag - hvorfor ikke benytte sig af de ressourcer der kan være hos folk - trods en sindslidelse.
Dejligt at nogen endelig har fået øjnene op for at man nok ikke bliver syg af at blive aktiveret - tværtimod!!
Synes det er fantastisk at der bliver etableret tilbud, så mennesker med en sindslidelse bliver behandlet som det de er - MENNESKER!!!
Derfor går min stemme til Sindslidendes Vilkår
november 26, 2009

Mark Benton mener at

Arbejder inden for social psykiatri, og kender til adskillelig sindslidende, som kunne tænke sig et arbejdsplads, som kan bruge deres resourcer men samtidigt tage hensyn til deres behov på en repektfuld måde. Håber virkeligt vi kan lære af SV's eksempel.
oktober 27, 2010

Hvad mener du?

busy