12 brugerdrevne produktinnovationer

Skrevet af Bente Rugaard Thorsen, projektleder, Social og Sundhed, Roskilde Kommune

Roskilde, Næstved, Esbjerg og Århus kommuner har gennemført et brugerdrevet innovationsprojekt i samarbejde med CPH Design, Antropologisk Analyse samt Copenhagen Business School (CBS) i 2009-2010.

Formålet var at finde løsninger, der kan gøre ældre og handicappede mere selvhjulpne i deres hverdag.

Antropolog og designere har interviewet og observeret knap 50 borgere fordelt i de fire kommuner. Borgerne er udvalgt ud fra fire temaer:

• Udfordringer med selv at komme pÃ¥ toilettet
• Udfordringer for svært overvægtige at klare personlig pleje og mobilitet
• Udfordringer med udendørs- og indendørs mobilitet
• Udfordringer med at bevare motivation til at selvtræne

Vi har udviklet 140 idekort, hvoraf 12 løsninger er udvalgt til videre bearbejdelse i et idekatalog. For hver af de 12 løsninger er der udarbejdet skue- eller funktionsmodeller, som præsenteres i en vandreudstilling i de fire kommuner fra februar til maj måned 2011.

Vi har afholdt workshops og producentmøder med mere end 30 producenter, hvilket har betydet, at flere af producenterne i øjeblikket vurderer, om de vil indgå i et udviklingssamarbejde eller helt overtage løsningerne.

I de valgte løsninger er der lagt vægt på brugernes ønske om større selvhjulpenhed og livskvalitet i hverdagen ved fx selv at kunne bestemme, hvornår de vil stå op og gå i seng, hvornår de vil på toilettet, hvornår og hvor tit de vil i bad mv. Til dette aspekt har vi også prioriteret, at nogle af løsningerne er wellnessløsninger, som brugere, der ikke er ældre og handicappede, også har lyst til at bruge.

 

Hvad har løsningerne bidraget til?

Vi har søgt og fået bevilget midler fra Forebyggelsesfonden til udvikling af en af ideerne. Det er en løsning, der vil gøre mange af brugerne selvhjulpne med at tage kompressionsstrømper på og af, og som vil forebygge arbejdsskader på særligt tommelfingrene hos social og sundhedshjælperne. Professor Kim Normann Andersen fra CBS vurderer, at denne løsning alene vil kunne betyde en besparelse for landets kommuner på op imod 100 mio. kr.

En anden løsning er udvikling af ’step by step stickers’, som ergoterapeuter kan bruge til genoptræning af eksempelvis apopleksi-patienter. Eksempelvis har mange efter en hjerneblødning svært ved at huske hvordan man udfører dagligdagshandlinger. Det er derfor vigtigt, at de lærer hvordan de fx skal placere fødderne bag knæene, hvis de skal kunne rejse sig fra toilettet, kørestol eller stol, hvor de skal placere hænderne og hvor rollator eller kørestol skal stå i forhold til toilet, seng eller lignende. Vi har derfor udviklet en serie klistermærker som ergoterapeuterne kan bruge i deres genoptræning af de ældre, og som de ældre selv kan øve de mindre forflytninger sammen med deres hjælpere eller alene. Der forløber i øjeblikket en test af klistermærkerne i træningsafsnittene i de fire medvirkende kommuner.

 

Ud over de beskrevne løsninger er der yderligere udviklet 10 løsninger, der endnu ikke kan offentliggøres, fordi de er under nyhedsvurdering hos CAT Science Park i Roskilde. Løsningerne har til formål at løse følgende behov:

1. En badeløsning, så gangbesværede selv kan gå i bad
2. En håndbruserserie, så funktionsnedsatte kan vaske sig selv
3. To forskellige tørreløsninger, så funktionsnedsatte kan tørre sig efter bad
4. To træningsløsninger, der tager højde for motivationsfaktorer som anerkendelse, konkurrence, socialt samvær samt prestige
5. To uridomløsninger til gangbesværede kvinder
6. En forflytningsløsning, så funktionsnedsatte med nogen stabilitet selv kan forflytte sig fx mellem kørestol og toilet eller mellem kørestol og seng
7. En tøjlukning der kan hjælpe funktionsnedsatte, der kun har førlighed i den ene hånd

Med dette store tværkommunale projekt er det lykkedes at sætte innovation i velfærdsteknologien på dagsordenen på en helt ny måde, som vi håber andre kommuner og offentlige virksomheder vil lære af. Vi bruger ikke bare allerede udviklet teknologi, men vi analyserer og finder frem til, hvor der er behov, hvorefter vi systematisk får omsat ideer til handling og produkter. Det tværkommunale projekt er derfor et godt eksempel på, hvordan kommunerne kan bidrage med at sætte den velfærdsteknologiske dagsorden.