Læs mere om Velfærdens Innovationsdag 2011
Bestil Velfærdens Innovationskatalog 2011
bliv_medlem_af_velfaerdspanelet

Tilmeld nyhedsbrev



Ja, tak. Jeg vil gerne tilmelde mig nyhedsbrevet fra Velfærdens Innovatører.




Løsninger 2010


Her kan du klikke dig ind og læse alle indsendte løsningsforslag.

Fredericia Kommune - Længst muligt i eget liv

Hvor mange stjerner giver du denne løsning? markér med musen:


Fredericia Kommune har indført en radikalt anderledes tilgang til hjemmepleje. Under overskriften ”Længst muligt i eget liv” er den klassiske hjemmepleje med dyre kompensationsindsatser afløst af rehabilitering, hjælp til selvhjælp og forebyggelse. Formålet er, at styrke ældre borgere i at mestre deres eget liv, hvor målet er høj livsglæde og høj grad af selvstændighed i hverdagen.


Nøgleordene for ”Længst muligt i eget liv” er...

  • Et menneskesyn, der bygger på at også 80-årige har en fremtid
  • Selvstændighed: Projektet understøtter den ældre borger i at leve sit liv med høj egenomsorg, så længe som muligt
  • Ressourcer frem for begrænsninger
  • Forebyggelse frem for pleje
  • Tidlig opsporing frem for behandling

 
Projektets organisering

Projekt-ejer er direktøren for pleje, sundhed og arbejdsmarked og chefen for Pleje & Sundhed og ledes af rehabiliteringschefen.
Projektet er gennemført og sat i daglig drift i flere distrikter og udbredes nu til alle distrikter i kommunens hjemmepleje og plejecentre.

Hvad har løsningen bidraget til?

Siden projektets start i oktober 2008 har flere end 300 borgere modtaget hverdagsrehabilitering. Heraf afsluttes ca. 43 % som helt selvhjulpne mod tidligere maks. 5 %, og ca. 30 % afsluttes til lettere hjælp end efterspurgt.

Økonomisk analyse gennemført i et samarbejde med Dansk Sundhedsinstitut (DSI) og ITracks viser, at faldende varighed af visiterede ydelser samt fald i antal leverede timer til praktisk hjælp og pleje betyder en besparelse på 15 mio. kr. om året.

Projektet giver tilfredse borgere, som klart er styrket i eget liv og giver udtryk for stolthed og forbedret livskvalitet ved at genvinde og bevare de daglige funktioner.

Projektet giver tilfredse medarbejdere i plejen, som giver udtryk for markant større arbejdsglæde og tilfredshed med de nye arbejdsmetoder og det nye møde med borgeren.


"Længst muligt i eget liv" har netop vundet KL’s Innovationspris 2010

Se desuden Inspirationskataloget med bidragene til KL’s Innovationspris 2010


Kommentarer

Lisbeth Jensen mener at

Projektet peger på radikalt anderledes tilgange til at yde offentlig service. I stedet for at borgerne skal være "ringe" for at få hjælp er fokus på at styrke borger og deres resurser. En tankegang som måske kan udbredes til andre offentlige serviceområder
november 24, 2010

Hvad mener du?

busy