TELEKAT - 'telehomecare' teknologi til kroniske patienter
Skrevet af Ole Christensen
TELEKAT er et projekt indenfor ‘telehomecare‘ teknologi, som har fokus på at udvikle forebyggende pleje- og behandlingsredskaber til kroniske patienter i eget hjem. Målgruppen er personer, som lider af KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom), som ca. 300.000 danskere lider af. Gruppen af KOL-patienter er blandt de mest ressourcekrævende i Danmark, og ca. 20% af de akutte indlæggelser på landets hospitaler skyldes KOL.TELEKAT er et teknologisk redskab, som skal hjælpe KOL-patienter med at foretage selvmonitoring af deres sygdomsforløb samt træne og vedligeholde egen rehabiliteringsindsats i eget hjem. Det sker bl.a. ved at patienten selv skal tage sit blodtryk, veje Det er med til at sikre, at den syge får indsigt i eget forløb, og TELEKAT gør det muligt for den praktiserende læge og det øvrige sundhedssystem lynhurtigt at få indblik i den enkelte patients tilstand.
Løsningen udvikles på tværs af sektorer med mange forskellige parter, som involveres i udviklingen af Telehomecare-løsningen. På den måde sikres det, at fx hospitalspersonalets indsigt i patienternes hverdag og behandling medregnes på lige fod med de rent tekniske problemstillinger. Samtidig bliver KOL-patienterne inddraget - ikke som patienter, men som aktive partnere på projektet.
Hvad har løsningen bidraget til?
Formål med forsøget er:
- At forebygge genindlæggelser af borgere med KOL ved at fremme rehabilitering i eget hjem.
- At kortlægge hvilke ønsker og behov borgere med KOL og deres pårørende har for at følge træningsindsats og sygdomsforløb.
- At udvikle og afprøve nye metoder og teknologier til, hvordan borgere med KOL kan ?holde øje? med egen træningsindsats og sygdom.
- At udvikle og afprøve nye forebyggende pleje- og behandlingsformer for borgere med KOL i samarbejde med sundhedsvæsenets parter.
- At undersøge hvilke oplevelser, holdninger og erfaringer borgere med KOL og deres pårørende har ved brug af telehomecare i dagliglivet.
- At udforske handlings- og forandringskraften ved brugerdreven innovation i et sundhedsfagligt netværk over tid.
- At undersøge økonomiske aspekter ved brug af telehomecare teknologier til borgere med KOL.
Kommentarer
Hvad mener du?















