Inddragelse af civilsamfundet inde på den kommunale matrikel
Skrevet af Søren Riber, Udviklingskonsulent, Plan og Udvikling, Horsens Kommune
‘Kommunen og civilsamfundet‘ er et forsøgsprojektet, der med støtte fra Det Kommunale Momsfond, igennem en lang række delprojekter skal teste grænserne mellem kommunen og civilsamfundet.Ideen er igennem forsøgsprojekter i Horsens, Lejre, Lyngby-Taarbæk og Varde Kommuner at afprøve nye samarbejdsformer mellem kommunen og det lokale civilsamfund – foreninger og den enkelte frivillige. Projektet har til formål at teste grænserne for, hvad og hvor meget man kan samarbejde om, afdække barrierer og finde nye metoder til at overkomme dem.
Hvad har løsningen bidraget til?
Projekterne i Horsens skal give kommunen erfaringer, som kan være med til at styrke samspillet med frivillige og foreninger. Det skal gøre den offentlige sektor og civilsamfundet i stand til at give hinanden inspiration til løbende udvikling ved at dele opgaver, lære af andre tilgange og metoder og lære egne styrker og svagheder at kende.Et af delprojekterne foregår på ældrecenteret Egebo i Brædstrup. Her var der ved projektstarten 2 frivillige tilknyttet. I dag er der tilknyttet over 35 frivillige, som har organiseret sig i selvstyrende grupper. Grupperne er i løbende dialog med lederen på ældrecenteret og medarbejderne, men påtager selv ansvaret for de aktiviteter, de bidrager med. De frivillige byder selv ind med forslag til aktiviteter. Aktiviteterne er med til at skabe flere tilbud til beboerne og åbne Egebo op overfor lokalsamfundet. Den større åbenhed øger synligheden, og respekten omkring de opgaver som medarbejderne på de kommunale institutioner løfter. Arbejdspladsen Egebo bliver derfor synliggjort i lokalområdet samtidig med, at den udvikles i mødet med civilsamfundet.
Inddragelsen af frivillige i de kommunale servicetilbud ‘inde på matriklen‘ et opgør med ideen om, at det alene er kommunen, som kan påtage sig et ansvar overfor de borgere, der er på/i de kommunale institutioner/tilbud.
De frivillige er med deres engagement med til at påtage sig et medansvar, som går ud over betaling af skatten. Det er med til at give borgeren et bedre botilbud og medarbejderen en bedre arbejdsplads.
Kommentarer
Hvad mener du?
















