Kulinariske madoplevelser på sygehuset
Skrevet af Peter Bay Kirkegaard
Region Sjællands sygehuskøkken ’Det sunde Køkken’ har i samarbejde med KRAM Madservice, Danish Crown, Royal Greenland, Agrova, Naturmælk, Skee Is, VIFFOS - Nationalt Videncenter for Fødevarer og Sundhed samt konsulentfirmaet GEMBA gennemført et innovationssamarbejde.
Målet med innovationssamarbejdet har været at udvikle nye produkter, som kan højne kvaliteten af hospitalsmaden.
Innovationssamarbejdet påbegyndte med en behovsafdækning hos patienter og køkkenpersonale. Det skete gennem workshops med henblik på at skabe en fælles forståelse af hinandens mål og roller, inspirationsoplæg samt praktiske prøveproduktioner og tests af nye produkter. På disse workshops og på møder blev der idéudviklet og afprøvet nye produktidéer, som efterfølgende blev omsat til prototyper, som så blev serveret for patienterne.
Â
Hvad har løsningen bidraget til?
Innovationssamarbejdet har ført til udvikling og test af nye råvarer og produkter, som er blevet positivt modtaget af patienterne. Det har endvidere betydet, at medarbejdere i køkkener og virksomheder aktivt involveres i kvalitetsudvikling og videndeling, hvilket har betydet en serviceforbedring, idet medarbejderne besidder den unikke viden om produktion, ernæring, sundhed og teknologiske muligheder. Den viden går netop ikke tabt i et innovationssamarbejde som dette. Projektet har skabt væsentlige forbedringer af den offentlige madservice.
















