Uddannelse til samarbejde i virkeligheden
Skrevet af Bodil Brander Christensen, Udviklingschef, UC Nordjylland
140 pædagogstuderende og 140 lærerstuderende fra University College Nordjylland samt 45 socialrådgiverstuderende fra Aalborg Universitet øvede sig i tre dage i tværprofessionelt samarbejde. De studerende arbejdede sammen om konkrete cases. Casene var fra det tværprofessionelle samarbejde der finder sted på tværs af kommunernes social- og skoleforvaltning, og hvor deltagerne typisk er uddannede pædagoger, skolelærere, socialrådgivere og psykologer. Arbejdet med casene blev understøttet af faglige indlæg om og vinkler på tværprofessionelt samarbejde fra repræsentanter fra praksis, forskning og uddannelser.Uddannelsescampen blev afsluttet med en paneldebat. De studerende havde til paneldebatten forberedt indlæg, som i mødet med panelet gav en række livgivende diskussioner. De 6 deltagere i panelet var:
May-Britt Iversen, Rådmand, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune; Jakob Fenger, Folkeskolelærer og trivselsperson; Allan Jacobsen, Nordjyllands Politi, SSP-samarbejdet, Ungdomsgruppen; Mette Dahl Thellufsen, Folkeskolelærer; Rasmus Antoft; Ph.d. ved AAU, Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation; Finn Laursen, studieleder, Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation, AAU.
Hvad har løsningen bidraget til?
Forudsætningen for at der i de offentlige velfærdsydelser tages udgangspunkt i borgerens behov er, at der kan samarbejdes på tværs af professioner. Samarbejde i virkeligheden starter med samarbejde mellem studerende fra forskellige uddannelser. Og uddannelse til samarbejde i virkeligheden forudsætter at udfordringer, muligheder og erfaringer fra praksis kommer i spil. Når praksis-forskning-uddannelse spiller sammen skabes forudsætningerne for fremtidens innovative medarbejdere.Kommentarer
Balder Brøndsted mener at
| Spændende og fornuftigt tiltag. Børn og unges opdragelse, dannelse og læring er på mange måder vores allesammens ansvar. Man kan have tendens til at tro, at ansvaret, foruden hos forældrene naturligvis, kun lægger hos pædagoger og lærere. Tiltag som "Samarbejde i virkeligheden", mener jeg, tager det kollektive ansvar alvorligt. Det forudsætter samarbejde mellem forskellige faggrupper, og når det lykkes, tror jeg, at det er til glæde og gavn for både børn og voksne. Selv er jeg uddannet i idræt fra universitetet men er ansat i en idrætsvuggestue, som havde mod til at tænke ud af boksen og ansatte en ikke-pædagog i en projektstilling. Indtil videre har det været et frugtbart samarbejde, hvor jeg lærer af pædagogerne, pædagogerne lærer af mig, og børnene nyder godt af det overskud og de nye tiltag, som kommer ud af den faglige udvikling i institutionen. Mere af den slags! |
Hvad mener du?
