Læs mere om Velfærdens Innovationsdag 2011
Bestil Velfærdens Innovationskatalog 2011
bliv_medlem_af_velfaerdspanelet
Bestil et foredrag

Tilmeld nyhedsbrev



Ja, tak. Jeg vil gerne tilmelde mig nyhedsbrevet fra Velfærdens Innovatører.




Arkiv Løsningsforslag fra 2009


Her kan du klikke dig ind og læse alle eksemplerne på velfærdsløsninger, der er blevet nomineret i 2009.

Accelererede operationsforløb - Innovation på tværs

Hvor mange stjerner giver du denne løsning? markér med musen:
Der er krav om, at læger og sygeplejersker skal udfordre opgaveglidningen. Der er krav om, at alle skal arbejde efter den nyeste og bedste viden (evidensbaseret) og betragte patienten som aktiv medspiller. Desuden er der et ønske om at kvalitetsudvikle patientforløbene og få mere sundhed for pengene.

I forbindelse med kirurgiske indgreb er problemet, på trods af betydelige fremskridt indenfor anæstesiologien og kirurgien, at et operationsforløb stadig er forbundet med en forholdsvis stor risiko for komplikationer, smerter, træthed, en lang indlæggelse og en efterfølgende rekonvalescensperiode.

Der bruges rigtig mange ressourcer og tid rundt om i landet på at udarbejde patientforløb med tilhørende klinske vejledninger. Hver region har udarbejdet skabeloner for, hvordan patientforløbene skal beskrives, hvilket vil sige at der bruges uforholdsmæssig meget tid på at udføre det samme arbejde: Søge litteratur, læse den nyeste forskning, finde anbefalinger og omsætte dem til praksis for sidenhed at implementere den nye viden.

Dette kan gøres mere rationelt. Enhed for Perioperativ Sygepleje har i samarbejde med Enhed for Kirurgisk Patofysiologi ved Professor Henrik Kehlet, Rigshospitalet iværksat et landsdækkende udviklings- og innovations samarbejde på tværs af regioner, hospitaler, afdelinger og fag.


Accelerede operationsforløb
Enhed for Perioperativ Sygepleje startede i 2004 et landsdækkende udviklings- og innovationsprojekt med det formål at fremme processen med implementering af accelererede operationsforløb.

Enheden har 2 faste medarbejdere, en projektleder og en klinisk oversygeplejerske. Enheden arbejder forskningsbaseret og målrettet på at forene teori og praksis og har sammen med styregruppen, speciallæger og sygeplejespecialister fra hele landet opnået at beskrive anbefalinger for pleje og behandling for 16 kirurgiske patientforløb.

Patientforløbene er beskrevet i kliniske vejledninger fra aftale om operation til 30 dage efter operationen. De accelererede operationsforløb er tilgængelige på hjemmesiden: www.periopsygepleje.dk  

Accelererede operationsforløb er evidensbaserede og har det primære formål at undgå komplikationer og derved restituere operationspatienten tidligere end normalt. Implementeringen repræsenterer således mulighed for både et kvalitetsløft og en økonomisk besparelse, da patienten har behov for færre indlæggelsesdage.

Enhedens overordnede formål er at sikre, at indholdet af patientforløbene med de kliniske vejledninger er evidesnbaserede og at facilitere den videre tilgængelighed af disse via hjemmesiden, forestå fortløbende monitorering, samt at hjælpe til yderligere implementering.

Udfordringen er:
* At alle kirurgiske afdelinger i landet arbejdet efter opdaterede kliniske vejledninger, således at den nyeste evidens hele tiden bliver anvendt i praksis

* At der til stadighed iværksættes nye udviklingetiltag af både den faglige, patientoplevede og organisatoriske kvalitet.

* At styrke det nationale samarbejde og stimulere til nytænkning og innovation.

* At sikre erfaring og vidensdeling i implementeringsprocesserne

Hvad har løsningen bidraget til?

Samarbejdet på tværs har bidraget med udvikling og beskrivelse af pleje og behandling til16 operationsforløb efter principperne for de accelererede operationsforløb.

Alle patientforløbene ligger tilgængeligt på hjemmesiden: www.periopsygepleje.dk og kan anvendes af både læger og sygeplejersker til udarbejdelse af lokale vejledninger der implementeres.

Arbejdet er foregået på tværs af landet og i et tværfagligt samarbejde, hvor netværk og vidensdeling er i fokus frem for konkurrence. Samarbejdet har betydet en større dialog og et stort tværfagligt engagement.

Audit har vist, at afdelingerne i stigende grad anvender de kliniske vejledninger – hvilket har resulteret i en stadigt faldende indlæggelsestid. Fx er den gennemsnitlige indlæggelsestid efter indsættelse af kunstigt knæ faldet fra 12 dage til 4 dage på landsplan.

Arbejdsmetoden er ved at blive prøvet på medicinske forløb.
Kommentarer

Nicolaj Nielsen mener at

Af ren interesse: Ved at implementere dette i nationalt omfang, hvad ville man forvente at den samfundsøkonomiske gevinst ville være?
Mht. rationaliseringer, kortere indlæggelse periode, mindre dobbeltarbejde, bedre integration af arbejdsprocesser?
november 24, 2009

Kirsten Rud mener at

De samfundsøkonomiske besparelse og rationaliseringer ved, at udarbejde patientforløb på landsplan på tværs af landet i et tværfagligt regi giver ressourcemæssige besparelser af lægers- og sygeplejerskers arbejdstid. Desuden giver det mulighed for diskussion og konsensusbeslutninger der hvor der ikke er forskning der kan give svar på spørgsmpålene i forhold til faglige anbefalinger i patientforløbet. Læge- og sygeplejespecialister er en knap ressource, så vi skal undgå dobbeltarbejde.
Ved implementering af accelererede operationsforløb der medfører kortere indlæggelser opnås en betydelig samfundsøkonomisk gevinst. En MTV-rapport for tarmkirurgi viser en estimeret besparelse pr operationsforløb på ca. 3.800,00 kr. Der foretages ca. 3000 operationer årligt. En tilsvarende besparelse skønnes opnået ved andre operationer.
For patienten betyder accelererede operationsforløb færre komplikationer, specielt med hensyn til hjerte- og lungekomplikationer.
november 25, 2009

Lone Jørgensen mener at

Accelerede operationsforløb synes at være gavnlige i mange henseender, MEN der synes også at være fare for, at der i patientforløbet ikke tages udgangspunkt i den enkelte patient, fordi det i alt for høj grad handler om hurtig udskrivelse og deraf økonomiske besparelser.
november 25, 2009

Caroline Nielsen mener at

@ Lone: Netop den problemstilling som du påviser her er en af de største myter omkring accelererede forløb. Det handler rigtig nok om at få patienterne hurtigere ud af sengen, men netop ved at bruge de kliniske vejledninger får man et meget mere individuelt forløb med patienten. Når man ser på de fem områder inden for acc. forløb er information den aller første og alle de afdelinger som anvender disse vejledninger har mange samtaler med patienten, både før under og efter operationen. På den måde er man med til at gøre forløbet både effektivt og personligt. De økonomiske besparelser kommer som en glædelig bonus, men er ikke den primære grund til brugen af vejledningerne.
november 29, 2009

Cristina Berthelsen mener at

Hvad med patienterne der har problemer med alkohol? Hvad med patienterne der kræver speciel omsorg? hvordan passer disse patienter i en accelererede operations forløb?
maj 05, 2010

Ninette Hansen mener at

Færre indlæggelsesdage
juni 16, 2010

Hvad mener du?

busy