Alzheimer100 - design til forbedring af rejsen gennem demens
Skrevet af Trine Jensen
Projektet er sat i værk i England og er et samarbejde mellem designfirmaet ‘thinkpublic‘ og den engelske Alzheimers forening (the Alzheimers Society). Målet med projektet var at forbedre alzheimer-ramte personers hverdag, forbedre deres plejeres hverdag samt sikre bedre servicetilbud til gruppen.Som del af projektet blev alzheimers patienter interviewet og der blev etableret en række workshops med fokus på erfaringsdeling, hvor plejere og alzheimers patienter bl.a. lærte interviewteknik og at lave film. Et af de håndfaste produkter fra projektet var en 18 minutter lang dokumentar produceret af alzheimers-ramte, der på en rørende måde fortæller om livet som dement.
Læs mere om projektet her
Hvad har løsningen bidraget til?
Projektet var præget af co-design, dvs. mange forskellige aktører blev inddraget i processen og det resulterede dels i identifikationen af forskellige indsatsområder og dels i forskellige forslag til konkrete forbedringer på området. Herunder et mentorprogram for plejere af demente og et sikker haveanlæg som demente kan benytte, en såkaldt ‘safe wandering garden‘.Co-design tilgangen gav en klar stemme til alzheimers patienterne.
Projektets anbefalinger blev givet videre til den arbejdsgruppe, der skal lave en national demensstrategi for England.
Kommentarer
Hvad mener du?
















