Læs mere om Velfærdens Innovationsdag 2011
Bestil Velfærdens Innovationskatalog 2011
bliv_medlem_af_velfaerdspanelet
Bestil et foredrag

Tilmeld nyhedsbrev



Ja, tak. Jeg vil gerne tilmelde mig nyhedsbrevet fra Velfærdens Innovatører.




Arkiv Løsningsforslag fra 2009


Her kan du klikke dig ind og læse alle eksemplerne på velfærdsløsninger, der er blevet nomineret i 2009.

Matrikelløs aktivering

I Jobcenter Slagelse har vi udviklet et samarbejde med ældreområdet, COOP, Dansk Supermarked og ISS. De gamle aktiveringstilbud er nu omskabt til et uddannelsescenter, hvor vi i samarbejde med de tre brancher giver borgere udenfor arbejdsmarkedet en uddannelsesopkvalificering via mesterlære inden for de nævnte brancher. Når de forskellige arbejdsfunktioner er indlært, sendes de ledige match 4/5-borgere ud i brancherne i en aktivering, der skaber mulighed for efterfølgende beskæftigelse.

Mange borgere i de to matchkategorier har afbrudte uddannelsesforløb bag sig og har således ikke formelt dokumenterede kompetencer. Der er derfor indbygget et dokumentationssystem (OCN), som dokumenterer de uformelle kompetencer (dvs. det, man lærer via mesterlæren) og gør dem formelle, således at borgerne får eksamenspapirer på deres færdigheder.

Tanken er, at OCN-dokumentationen skal kunne give merit til uddannelsessystemet, og på SOSU-området er der allerede indgået aftale med SOSU-skolen om merit på baggrund af OCN-beviserne.

I forbindelse med samarbejdet med brancherne er der omvendt indgået kontrakter, som betyder, at der er jobgaranti indenfor kommunens ældrepleje, med COOP og Dansk Supermarked er der målaftaler om ansættelser af de borgere, som kommer i praktik, og med ISS er der indgået aftale om jobgaranti på 50% af de borgere, som kommer i praktik i denne virksomhed.

Hvad har løsningen bidraget til?

Udover at medvirke til at virksomhederne kan rekruttere kvalificeret arbejdskraft fra en målgruppe, som er på kant med eller udenfor arbejdsmarkedet, har nævnte løsning bevirket, at ældreområdet i kommunen nu kan lave jobrotation, som betyder, at 75 ufaglærte SOSU-medarbejdere, som i dag er beskæftiget indenfor ældreplejen, kommer i uddannelse, samtidig med at jobcentret via løntilskud og matrikkelløs aktivering kan få ikke-uddannede ind på arbejdsmarkedet.
Kommentarer

Hvad mener du?

busy