Læs mere om Velfærdens Innovationsdag 2011
Bestil Velfærdens Innovationskatalog 2011
bliv_medlem_af_velfaerdspanelet
Bestil et foredrag

Tilmeld nyhedsbrev



Ja, tak. Jeg vil gerne tilmelde mig nyhedsbrevet fra Velfærdens Innovatører.




Arkiv Løsningsforslag fra 2009


Her kan du klikke dig ind og læse alle eksemplerne på velfærdsløsninger, der er blevet nomineret i 2009.

Effektiv vagtplan giver tid til patientpleje

Læger og sygeplejersker landet over er tvunget til hver måned at bruge dyrebar tid på tunge administrative opgaver som arbejdstidsregistrering og vagtplanlægning. Tid, der kan bruges på det, som de er allerbedst til – nemlig at tage sig af patienterne.

Løsningen hedder MEDTIME og er et internetbaseret system til skemaplanlægning og registrering af arbejdstid. Det er den unge danske virksomhed ved navn Medtime, der med grundlægger Jesper Milthers i spidsen, har udviklet IT-systemet, der letter den administrative byrde på flere danske sygehuse og hospitalsafdelinger.

Medtime var vinderen af DI‘s produktpris i år og er et godt eksempel på, hvordan teknologi kan være med til at reducere behovet for arbejdskraft på en måde, der skaber merværdi for medarbejderne.

Hvad har løsningen bidraget til?

Når lægen kan begrænse den tid, der bruges på at lægge vagtplaner med op mod 90 pct., frigiver det værdifulde ressourcer til at tage sig af patienterne.

Udover at nedbringe selve den tid, der bruges på at lægge vagtplaner, kan Medtime’s innovative teknologiløsning desuden reducere overtiden med 40-50 pct. mens sygefraværet kan reduceres med fem til syv procent. Det viser erfaringerne fra de sygehuse, der allerede har taget Medtimes planlægningssystem til sig.

Alene på Rigshospitalets kræftafdeling er der blevet frigjort, hvad der svarer til 18 hele lægedage om måneden ved at frigøre det sundhedsfaglige personale fra administrative opgaver.
Kommentarer

Vibeke Njor mener at

Hvis overstående er i overensstemmelse med virkeligheden,skulle det jo ikke være et spørgsmål om, man på arbejdspladserne har lyst at bruge systemet, men et krav om, at det bliver brugt.
Hver eneste dag meddeler medierne, at der mangler mandskab på sygehuse og andre offentlige institutioner.
oktober 21, 2009

Kitty Christensen mener at

Nu bliver der skrevet, at det kan bruges på sygehusene. Kan det også bruges i kommunerne? For her mangler der også resourcer i hverdagen. Så det var nok hver at kigge på.
oktober 26, 2009

Andreas mener at

Medtime må være løsningen på alle de problemer rundt om i kommunerne.Tænk på alle de frie timer der kan skaffes blandt andet hos sygehusene og andre offentlige institutioner med mega rod i deres personaleplanlægninger!!
Dette er fremtiden MEDTIME for dem der tør !
december 19, 2009

Hvad mener du?

busy