Udsatte borgere bliver loyale medarbejdere
Dansani i Haderslev, der producerer produkter til badeværelset, har stor erfaring med at ansætte udsatte ledige i arbejdsprøvning. Gennem de seneste seks år har cirka 30 medarbejdere været tilknyttet i en praktikperiode eller arbejdsprøvning på virksomheden, som har 160 ansatte i Danmark.Succesen med at tilknytte socialt udsatte skyldes virksomhedens holdning til praktikanterne: det er hjælp for deres skyld, ikke for at få billig arbejdskraft.
Dansanis praktikanter starter altid med forholdsvis lette opgaver såsom at bukke papkasser, jo enklere jo bedre. Det betyder, at de hurtigt får nogle succesoplevelser og føler, at de kan overskue arbejdet. Det er vigtigt, når det typisk er en udfordring i sig selv at komme hjemmefra.
Hvad har løsningen bidraget til?
I det lange løb lønner det sig ved, at virksomheden får meget loyale medarbejdere med stærk tilknytning. Det giver sig bl.a. udslag i, at man kun har et sygefravær på kun to procent.Samtidig skaber det loyalitet hos de eksisterende medarbejdere, fordi arbejdspladsen udviser rummelighed og giver mulighed for særlige vilkår. Det giver en tryghed i ansættelsen, at alle kan se, at medarbejdere bliver hjulpet op, når de er nede.
Endelig føler medarbejderne en stor stolthed over at hjælpe udsatte kolleger i gang og en glæde over at se de nye kolleger vokse og udvikle sig med arbejdet.
Kommentarer
Hvad mener du?















