Læs mere om Velfærdens Innovationsdag 2011
Bestil Velfærdens Innovationskatalog 2011
bliv_medlem_af_velfaerdspanelet
Bestil et foredrag

Tilmeld nyhedsbrev



Ja, tak. Jeg vil gerne tilmelde mig nyhedsbrevet fra Velfærdens Innovatører.




Arkiv Løsningsforslag fra 2009


Her kan du klikke dig ind og læse alle eksemplerne på velfærdsløsninger, der er blevet nomineret i 2009.

Heltens rejse - et godt liv med KOL

De usynlige helte

Mange borgere med KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) føler sig stigmatiseret og isoleret på grund af deres sygdom og omverdenens manglende forståelse for lidelsen. Derfor har Sundhedscenter Frederiksberg i samarbejde med designvirksomheden 1508 og designkonsulentvirksomheden ODGAARD Consult set på, hvordan man kan skabe nye konceptuelle rammer for rehabiliteringsforløbet.

Formålet med projektet var at skabe et forløb internt i Sundhedscenter Frederiksberg, der opleves som sammenhængende og meningsfyldt for såvel borgere med KOL som de medarbejdere, der understøtter dem i processen for at sikre projektets succes og levedygtighed. Gennem forløbet motiveres borgere med KOL til at drage omsorg for sig selv og dermed genetablere en velfungerende og indholdsrig hverdag som et helt menneske.

Der var engang ...
Heltens rejse bygger på en dramaturgisk model af samme navn, der beskriver et arketypisk handlingsforløb med udfordringer, prøver, kampe og hjælpere, ligesom den rejse borgerne begiver sig ud på, når de skal foretage de livsstilsændringer, som det kræver at forbedre et liv med KOL.

Idéen med Heltens Rejse er at give et fælles billede af den mentale proces, som borgere (heltene) og medarbejdere (hjælperne) gennemgår i løbet af et rehabiliteringsforløb på Sundhedscenteret. Såvel borgerne som Sundhedscenterets medarbejdere udrustes med forskellige hjælperedskaber i processen. Dels redskaber, der klæder borgerne på til at påbegynde KOL-rehabiliteringsrejsen. Dels redskaber, som giver medarbejderne ny viden og indsigt i borgerens liv og hjælper til at komme om bag patienten og se det hele menneske. Gennem Heltens rejse bliver rehabiliteringsforløbet således en fælles mission for et bedre liv med KOL og en større forståelse for lidelsen.

Hvad har løsningen bidraget til?

Cirka 430.000 danskere lider af sygdommen KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom), en sygdom, der medfører mange udfordringer og livsstilsændringer, som kan føles uoverskuelige, når man diagnosticeres med en kronisk lidelse.

Konceptet er banebrydende, da Heltens Rejse har en positiv og konstruktiv tilgang til KOL, som indebærer en kulturændring indenfor feltet, ligesom forløbet er designet, så det kan tilpasses fuldtidsarbejde og dermed sikre deltagelse også af KOL-patienter med arbejdsmarkedstilknytning.

Den videre rejse ...
Projektet har dokumenteret betydelige samfundsøkonomiske gevinster ved implementering af konceptet. Der er udviklet en business-case for projektet, som dokumenterer en årlig potentiel maksimal gevinst på næsten 400 mio. kr. ved implementering af konceptet for projektets afgrænsede målgruppe på 780 borgere med KOL i Frederiksberg Kommune. Konceptet øger dermed ikke blot det menneskelige overskud, men også det økonomiske.

Heltens Rejse er udviklet i et samarbejde mellem designvirksomheden 1508 og designkonsulentvirksomheden ODGAARD Consult og er nomineret til INDEX AWARD 2009 - verdens største designpris. For en professionel tegnefilm om projektet af 4 minutters varighed, se: http://www.indexaward.dk/index.php?option=com_content_custom&view=article&id=385:heros-journey&catid=23:danish-cases&Itemid=194
Kommentarer

Charlotte Meyer Henius mener at

Der er tale om en ny fortællerform, som i en rolig, pædagogisk form ikke dramatisere de komplicerede sammenhængende brugeren skal igennem. Der "tales" netop ikke ned til brugeren, men appelleres til en proces, der kan få alle til at forstå hvad det handler om. Ofte "hægtes" brugeren nemlig selv af i processen, da man bliver fyldt af alt for mange gode eksperters/families råd/for mange tilgange. Ideen med rehabiliteringsforløb for borgere me kroniske sygdomme er jo motivation af den enkelte/ansvar for eget liv - uden at denne synes den nye udfordring er for overkommelig dvs. man selv bevarer tilliden til sig selv og sine handlemulighed som hovedperson i forløbet.
september 16, 2009

Marie Toft mener at

Yderst tiltalende tilgangsvinkel med empowerment af brugeren
september 20, 2009

Inger Lise Ansgar mener at

På tide brugeren/patienten inddrages i behandlingen. Og at der samtidig kan spares penge, hvorfor er det så ikke sket før?
Fin redegørelse for et spændende og aktuelt projekt.
september 22, 2009

Lene Ahler mener at

Meget tiltalende metode, form og ikke mindst sprog. Langt det bedste jeg har set om sygdom.
september 26, 2009

Claus Beck Schmidt mener at

Eksemplet viser da bare hvilket potentiale der ligger og venter i den offentlige sektor. Hvorfor er det så ikke sket før spørger Inger ovenfor. Ganske simpelt. Vi bruger alt for meget af tiden på at kikke bagud. Styre, kontrollere, evaluere, afrappotere osv. Det som borgeren oplever som "systemet" og dets bureaukrati. Det er på da på tide at vi vender os om, kikker fremad og går den fagre nye fremtid i møde med et åbent sind.
september 27, 2009

Susanne Hansen mener at

Kejserens nye klæder .... Hvad er det lige som er det innovative i dette projekt??? Måske en anden indpakning? Jeg kender til flere KOL projekter omhandlende et godt liv med KOL.
oktober 16, 2009

Claus Beck Schmidt mener at

Hej Susanne. Hvorfor nominerer du så ikke disse projekter:-)
oktober 18, 2009

Hvad mener du?

busy