Dialogbaseret sygemelding
Skrevet af Stig Christensen, Centerleder, Horsens Kommune
Projektet er skabt i et tæt samarbejde med Koordinationsudvalget i Horsens Kommune, og omfatter et unikt samarbejde mellem Horsens Kommune, LO, DA og de praktiserende læger. Formålet med projektet er:• at nedbringe sygefraværet og sikre fastholdelse af medarbejdere på de deltagende virksomheder
• at blive mere bevidste om de processuelle forhold omkring sygefravær og Dialogbaserede sygemeldinger
• effektmålinger på de gennemførte forløb
I projektet deltog Nissens Kølerfabrik, Regionshospital Horsens samt 3 af Horsens Kommunes sundhedscentre.
Projektets metode er at samle parterne: virksomheden, den sygemeldte medarbejder, praktiserende læge, tillidsrepræsentanter, jobkonsulenter og kommunens sagsbehandler til en såkaldt rundbordssamtale, hvor den sygemeldtes jobmuligheder gennemgås. På baggrund af samtalen laves en handlingsplan for det videre forløb. Kommunen tilbyder desuden at hjælpe virksomhederne med at udarbejde en sygefraværspolitik samt at afvikle temadage for tillidsrepræsentanter om, hvordan de tackler den svære sygesamtale med medarbejderen.
Hvad har løsningen bidraget til?
Løsningen har nedbragt sygefraværet og sikret fastholdelse af medarbejdereKommentarer
Mogens Møller mener at
|
Personligt har jeg det meget svært med at det bliver kaldt "sygefraværs politik". Hos os i Bo- & Servicecenter Ringsted (døgntilbud SL §108) har vi "vendt tankegangen om", så der arbejdes med "omsorgssamtaler" i stedet for "sygesamtaler". D.v.s. at udgangspunktet er, at vi drager omsorg for den enkelte medarbejder, og arbejder derved målbevidst på at vedkommende kommer tilbage til arbejdspladsen, så hurtigt som muligt. Jeg tænker, at man meget hurtigt bliver mere syg af at være til "sygesamtale". |
Hvad mener du?
















