Bring Minoriteterne i Spil - Skak på Skoleskemaet

Skrevet af Henrik Højstrøm, Projektleder, Dansk Skoleskak

Skak på skoleskemaet på social udfordrede skoler i København og Århus.

Projektet Bring Minoriteterne i Spil (BMIS) vil over de næste 3 år involvere ca. 5400 københavnske og århusianske børn og unge. Hvert halve år i perioden fra efteråret 2009 til efteråret 2012 vil 3 skoler i Århus og 3 skoler i København blive tilbudt og indgå i et samarbejde med Dansk Skoleskak. I perioder af 8 uger vil 6 klasser fra hver deltagende skole modtage undervisning i skoleskak samt ydermere blive tilbudt skoleskakklub-aktiviteter efter skoletid. Alle børn og unge i projektet får overrakt et skakspil i gave, som familier med få midler ellers ikke investerer i. Udenlandske erfaringer viser,
at et skakspil bidrager til øget kommunikation og socialitet i hjemmet, når både familiens unge som ældre – drenge og piger – kan mødes om samme aktivitet. Da særligt nydanske fædre mestrer skak, er det håbet, at BMIS også kan bidrage til en styrkelse af den nydanske faderolle.

De ”8 uger” er grundstammen i projektet. Det er i forbindelse med de 8 ugers undervisningsforløb i skoleskak, at interessen for skak skal skærpes og at eleverne lærer at spille skak, således at de sammen med skolens øvrige elever kan deltage frivilligt i skoleskakklubben efter skoletid. Aktiviteterne efter skoletid varetages af Dansk Skoleskaks undervisere sammen med personale fra skolen, interesserede forældre, ældre elever samt frivillige fra Dansk Skoleskaks organisation m.v. Dansk Skoleskaks underviser varetager undervisningsforløbene på skolen samt deltager i, koordinere og coacher omkring skoleskakklubbernes aktiviteter efter skoletid – også efter endt projektforløb.


Derudover har vi en række initiativer som kører sideløbende med 8 ugers forløbene. Alle initiativerne tages for at skabe helhed i projektet samt koble projektet til øvrigt forenings- og socialt liv uden for skolen. Nedenfor vil vi skitsere disse for at synliggøre omfanget og bredden i projektet.

- Der afholdes møder med øvrige interessenter for at understøtte skoleskakaktiviteter hos målgruppen. Møder er med: kulturelle venskabsforeninger, boligforeninger, kulturcentre, forældregrupper, og skal gøre reklame for skak og skoleskak i lokalområderne eksternt af skolen. Vi har haft boder til Eid festival på rådhuspladsen for at fejrer ramadanens afslutning og samtidig synliggøre skoleskak aktiviter for børn og unge samt rekrutterer frivillige til projektet. Vi har haft en stand på kulturnat i rundetårn for at gøre det samme. Vi har lektiecaféer, hvor vi underviser side om side med Red Barnet Ungdom og tilbyder at lære børnene, der deltager i disse at lærer at spille skak, når de skal have en pause fra matematikken. Vi har haft en massiv mediedækning, som naturligvis har skullet øge opmærksomheden omkring skoleskak samt skoleskaks gavnlige effekter (for links til alle medie-indslag se her). Derudover har vi også via og eksternt af DUF haft møder med repræsentanter fra Kvinderådet, Verdenskulturcentret, Africa in Touch, Dansk Flygtningehjælp og Red Barnet Ungdom, hvor vi har haft mulighed for at synliggøre projektet, erfaringsudveklse og samle inspiration.

- Turneringsplan for alle BMIS deltagere. Alle Dansk skoleskaks arrangementer og event vil have særlige BMIS tilbud udover at tilmeldingsgebyrer bliver betalt af BMIS, vil der også være særlige begyndergrupper til alle stævner i Dansk Skoleskak. På denne baggrund sikres det, at alle deltagere får en succes oplevelse.

- Materialekuffert til øvrig undervisning. Vi tilbyder skolernes øvrige lærere inspiration og konkrete redskaber til hvordan de kan indtænke skak i den øvrige undervisning og dermed skabe synergi på tværs af fag,

- Særlige BMIS events. Her arbejdes der i øjeblikket med at lave store events på nationalt plan, med kendisser og knabt-så-kendisser, som har relationer til skak og skoleskak og som kan fungerer som fyrtårne og være med til at sælge skoleskak bredt og gøre det sejt. Vi har en del i det store skoleskak-kartotekt (heriblandt, Christian Poulsen fra landsholdet, der også som yngre spillede skoleskak.

- Sidst men ikke mindst er vi i gang med at fundraise penge til at kunne lave forskning på området og har i denne forbindelse haft møder med DPU (Danmarks Pædagogiske Universitetsskole). Da det ville betyde alverden for os at kunne sige: ”se det virker!”

I øjeblikket deltager 6 skoler i projektet: Fra København: Blågård Skole, Hillerødgade Skole, DIA Privatskole, fra Århus: Ellekjær Skole, Hasle Skole og Tilst skole.

Hvad har løsningen bidraget til?

Det er hensigten at ”Bring Minoriteterne i Spil” (BMIS) skal bidrage til at styrke børn og unges læringskompetencer, så sunde uddannelses-, beskæftigelses og livsforløb startes. Målgruppen består af piger og drenge i 6-16 års alderen. Disse børn og unge er ydermere kendetegnet
ved, at de ofte er underrepræsenteret i foreningslivet (i det omfang de deltager i foreningslivet sker det ofte segregeret efter etnicitet, alder og køn) og har særlige behov i mødet med skolesystemet. Det som BMIS projektet i særlig grad bidrager til er at øge målgruppens tilknytning til foreningslivet, samtidig med at deres universelle læringskompetencer styrkes. På denne baggrund er der både tale om et projekt, der ligger op til forebyggelse i forhold til sociale udfordringer, manglende integration, specialundervisning. Men vi mener også at BMIS i høj grad tænker ud af boksen og på tværs af gængse tilgange til læring og integration!

Børnene og de unge knyttes til intellektuelt stimulerende samt socialt kompetencegivende forløb via skoleskak-aktiviteter under-, efter- og uden for skoletid. Projektet er en indsats, der særligt retter sig mod børn og unge med sociale udfordringer. Med projektet ønsker vi at give nogle konkrete redskaber til børnene, de unge, deres forældre men også lærerne, skolelederne samt de engagerede i det frivillige foreningsliv. Redskabet er i alt dets enkelthed skoleskak.

Sideløbende hermed har projektet også en klar ambition om at styrke integrationsindsatsen. Her bidrager projektet til visionen om, at nydanske unge skal have samme deltagelse i foreningslivet som etniske danske unge. Som en betydningsfuld bærer af kultur, værdier og normer i det danske samfund kan foreningslivets betydning for at engagere og integrere alle i Danmark næppe overvurderes. Når unge bliver aktive medspillere i foreningsdanmark, demokratiseres og får rollemodeller, resulterer det ikke blot i positive resultater for den enkelte, men for samfundet generelt. Er målgruppen først blevet en del af foreningslivets fællesskab, er der en større chance for, at de senere melder sig ind i andre foreninger. Således kan skoleskak fungere som en stepping stone, der overvinder barrierer og introducerer ikke blot Dansk Skoleskak, men hele foreningslivet for børn og unge med anden etnisk baggrund.

Skak har i forlængelse af ovenstående her også den fordel, at de nydanske forældre kender skak som højstatus fra deres oprindelseslande, hvorfor de godt tør sende familiens yngste til skoleskak. Med skakspillet som internationalt medie skabes kommunikation på tværs af kultur, køn, alder og etnicitet – et positivt bidrag til øget ligestilling - der starter i børnehøjde via skoleskakkens forpligtende fællesskab.


Vidensdeling
Vi har i øvrigt, ved besøg, at vidensdelt med USA (Chess In Schools: http://www.chessintheschools.org), hvor lignende projekter blev startet i 80‘erne på socialt meget socialt udfordrede skoler med stor succes. Disse er udbygget og videreført frem til den dag i dag. Vi har ydermere erfaringsudveklet med den nationale skakorganisation i Tyrkiet, hvor der i dag er ca. 1,7 millioner børn, der spiller skoleskak og hvor man har brugt skak til at revitalisere læringsmiljøet blandt børn og unge på tyrkiske skoler. I Danmark har vi naturligvis draget på vores egen organisatione knabt 50 årige erfaring samt søgt at forankre samtlige BMIS aktiviteter i det frivillige netværk og den alleredede etablerede turneringsstruktur. Derudover har vi vidensdelt med den tværministerielle innovationsenhed: Mind-lab, hvor vi har fået en række indsigter omkring dele af vores målgruppe (særligt med anden etnisk baggrund). Både de konkrete indsigter såvel som det metodiske, herunder udarbejdelse af personas, er noget vi inddrager og konkret arbejder videre med i forbindelse med BMIS. Sidst men ikke mindst er vi i løbende dialog og sparring om indsatsen med både Århus og Københavns Kommune for at sikre at vi møder målgruppen på den bedst tænkelige måde. Da kommunerne både har ressource personer samt en kæmpemæssig akkumuleret viden på områderne omkring sociale udfordringer, læring og integration.

Sidst men ikke mindst håber vi at projektet Bring Minoriteterne i Spil vil inspirerer andre kommuner, skoler, SFO‘er, fritidsklubber, lektiecaféer til at gøre lignende forsøg med skoleskak som redskab til at gøre en social og intellektuel forskel for børn og unge.

Udfordringer
Selvfølgelig har vi haft masser af udfordringer og barrierer i forbindelse med projektet selvom vi kun har været igang siden august. ”Hvorfor ikke få børn til at spille Ludo?”, ”De københavnske skoler er projekttrætte!”, ”Er skak ikke kun for nørder?”, ”Hvem er Skoleskak?”, ”Skal de ikke hellere have nogle flere matematiktimer?”, ”Hvorfor skulle skak få dem til at sidde stille?”, ”hvorfor skulle børnene gide, når de har computer, mobil og MTV?” er bare nogle af de mange udsagn og spørgsmål vi har fået på vejen.

Vi mener naturligvis at projektet som det fremgår at ovenstående linier svarer rimelig godt på disse spørgsmål. Men vigtigst af alt, så har vi mødt enhver kritiker med begejstring og engagement – faktisk så har tvivl og skepsis fra omverdenen kun gjort projektet stærkere og det har været føde til alle medarbejdere og frivillige i projektet. SÅ udfordringerne og barriererne ved projektet er faktisk en kæmpemæssig styrke og behagelig nødvendighed for at holde os skarpe, fokuseret og engageret. Så udfordringer nærer blot ilden om at få lov til at gøre en forskel.