Den bæredygtige familie (Signs of Safety)

Skrevet af Lester Johannesen-Henry, Konsulent, Appreciate

Udfordringen
Kommunernes udgifter til særlige tilbud er stigende, samtidigt må vi med baggrund i SFIs undersøgelser konstatere, at børn der anbringes uden for hjemmet har det ringere både under og efter en anbringelse end andre børn. Ligesom børn i specialundervisningen har svært ved at blive reintegreret.

Hvor og hvordan
Vi har gennem de sidste 5 år arbejdet med metoden Signs of Safety i Københavns Kommune, særligt på et socialcenter, har man virkeligt taget metoden til sig og skaber i høj grad partnerskaber med familierne om børn. Herudover har vi arbejdet med metoden blandt skolesocialrådgiverne. I døgnvagten og på et par døgninstitutioner, herudover er metoden brugt i forbindelse med ungeprojekter.

I Nyborg kommune er vi igang med at udvide metoden med henblik på at skabe et fælles sprog mellem myndighedssiden og daginstitutionerne (på sigt også gerne skolerne) og dermed skabe bro. Her har metoden vist sig utrolig brugbar ikke kun i forbindelse med at arbejde mere systematisk med børn fra familier med sociale problemer, men også børn med diagnoser eller børn som venter på en udredning.

Metoden er en analysemetode, hvor der stilles skarpt, dels på hvilke bekymringer en sagsbehandler, en pædagog eller en lærer kan have for et barn (helt konkrete dokumenterede oplevelser med barnet eller familien) det bruges til at identificere, hvornår barnet, den unge eller familien klarer sig på trods (altså afdækker de ressourcer, der knytter sig til bekymringen) herefter opstilles meget konkrete mål.

Det viser sig, at der i høj grad kan skabes samarbejdsvilje når bekymringer dokumenteres konkret med udgangspunkt i barnet og ikke fx ideer eller tolkninger af, hvordan forældrenes adfærd bidrager til dem. På den måde er metoden også med til at skabe den bro til familierne, som der skal til for at støtte børnenes udvikling.


Ideer i metoden er hentet fra Australien hvor den bruges til at understøtte arbejdet med meget tunge problemfamilier. Det viser sig, at det ikke er tyngden af problemet, der påvirker om en familie bliver bæredygtig, men om man kan skabe partnerskaber om familiens og barnets trivsel.

Et hovedelement i metoden på myndighedsområdet er sikkerhedsplaner, altså planer for hvad der skal til for at sagsbehandleren trygt kan overlade barnet til familien.

Hvad har løsningen bidraget til?

Der foreligger en evalueringsrapport, som med udgangspunkt i arbejdet i Københavns Kommune, som baserer sig på et effekt studie med en sammenligningsgruppe. Evalueringen viser, at man med metoden både sparer penge, de professionelles arbejdsglæde højnes og familierne er mere tilfredse uanset om børnene fjernes. Men børnene fjernes i mindre grad i stedet samarbejdes om børnenes tryghed og trivsel.

De klarere mål gør det lettere at følge op på udviklingen i et barns sag der, hvor barnet alligevel bliver anbragt, hvilket i mange tilfælde giver kortere anbringelser.

Herudover siger bl.a. døgninstitutionerne, at det bliver lettere at samarbejde med og forstå forvaltningerne, når man har et fælles sprog.

På daginstitutionsområdet i Nyborg den største tilfredshed, at pædagogerne sparer tid på arbejdet med de børn, som har det svært. De får med Signs of Safety et redskab, som på en gang strukturerer samtaler om barnet og samtidigt giver konkrete løsninger til det videre arbejde.

I de år jeg sammen med en række dybt engagerede socialrådgivere, pædagoger og lærere har arbejdet med metoden, har vi fået den til at bygge bro mellem forældre og professionelle og mellem professionelle. Metodens styrke er, at konkrete oplevelser er noget, vi bedre kan forholde os til end tolkninger, hvor vi let bliver uenige. Vi har set antaster til men savner i høj grad kommuner, som er villige til at tage næste skridt, hvor professionelle på tværs af forvaltninger, institutioner og projekter i højere grad sammen med forældrene udvikler nye modeller.