Læs mere om Velfærdens Innovationsdag 2011
Bestil Velfærdens Innovationskatalog 2011
bliv_medlem_af_velfaerdspanelet

Tilmeld nyhedsbrev



Ja, tak. Jeg vil gerne tilmelde mig nyhedsbrevet fra Velfærdens Innovatører.




Flyvefærdig Innovation

Velfærdens Innovatører fik i sidste uge en profilwww.denoffentligesektor.dk. Den Offentlige Sektor er et nyopstartet site, der samler nyheder om… ja, den offentlige sektor. Vi vil løbende bruge sitet og opdatere om projektets forløb i blogindlæg. Det første af slagsen kan læses her.

I sidste uge uddelte KL Innovationsprisen 2010. Egentlig er det priser i flertal, fordi der både uddeles en stor og en lille pris. Den store pris gik til Fredericia Kommune og projektet ”Længst muligt i eget liv". Som projekttitlen antyder, så er projektet rettet mod at sikre, at kommunens ældste borgere styrkes i at mestre eget liv. Fokus for mødet mellem borger og kommune er vendt 180 grader - fra traditionel pleje til rehabilitering.  Den store innovationspris tildeles det radikale innovationsforløb, der har skabt banebrydende nytænkning, og der er netop, hvad projektet demonstrerer. Fredericiaprojektet er også nomineret som løsning her på siden under udfordringen ”Sunde sammenhænge”.

Den lille pris gik til Camillegården i Odense Kommune. Camillegården er et beskyttet værksted for udviklingshæmmede. Grundstenene i projektet er brugernes ønsker og behov. En slags brugerdrevet innovation af de tilbud, som værkstedet skal tilbyde dets brugere – de udviklingshæmmede borgere.  

Et andet projekt, der har demonstreret stor flyvehøjde udi innovation er LAVKOS. Bag det kryptiske navn gemmer sig et ambitiøst projekt, der skal styrke de kommunale forebyggelsesindsatser. LAVKOS står for Let Anvendelige Værktøjer til KOmmunernes planlægning og effektvurdering på Sundhedsområdet. Oversat betyder det, at LAVKOS opstiller en model for en operationel tilgang til forebyggelse, der skal gøre det muligt for kommunerne i højere grad at forudse fremtidige udgifter relateret til sundhedsområdet, så man kan handle dér, hvor forebyggelsesindsatser giver størst effekt.  

LAVKOS er nomineret som løsning under udfordringen ”Sunde Sammenhænge”. Som med andre innovationsprojekter har samarbejde været et afgørende succesparameter i udviklingen af nye og bedre metoder. Videoen nedenfor er fra LAVKOS projektet, men beskriver fint, hvordan al innovation grundlæggende handler om at turde tage springet, fordi output kun undtagelsesvis er givet på forhånd.

Innovation - spring ud i det
























                                     

Kommentarer

Hvad mener du?

busy