Den kommunale forandringskraft

Skrevet af Velfærdens innovatører

Vi er nu i land med 2011-budgetterne i kommunerne. Det har krævet svære, men nødvendige beslutninger hos politikere og ledere i landets kommuner. Foran står udmøntningen af budgetterne, men som ansvarlige ledere må vi også hæve blikket og se længere frem.

Danmark står over for nogle helt grundlæggende udfordringer, som vi ikke kan løse ved årlige budgetforhandlinger. Vi bliver nødt til at få en ny tilgang til velfærd – og den måde vi leverer velfærden på. Vi kan ikke blive ved at love mere til flere. Vi må gentænke velfærdens mål. Samtidig skal vi systematisere vores velfærdsinnovation og bruge alle de udviklingskræfter, der ligger hos medarbejdere og ledere i velfærdens frontlinje. Derfor er vi med i Velfærdens Innovatører, og vi inviterer alle velfærdens nøgleaktører til at bidrage med innovative løsninger på velfærdens største udfordringer.

Velfærdskrise
Baggrunden er, at Danmark står midt i en velfærdskrise: vi er udfordret af demografi, økonomi og borgernes forventninger.

Den demografiske udfordring er simpel men overvældende: Hver gang otte personer forlader arbejdsmarkedet, kommer kun fem nye ind. Tænk lige over den en ekstra gang: otte ud, fem ind. Det er en udfordring, der er til at tage og føle på. Den betyder bl.a., at vi om få år kommer til at stå med store personalemæssige udfordringer i kommunerne i forhold til at få bemandet ledige stillinger.

Økonomisk står Danmark til offentlige underskud helt frem til 2050. Primært fordi vi bliver færre til at arbejde og betale skat, men der er også økonomiske krisetegn, der rækker ud over demografien. Beregninger viser, at Danmark i de sidste 10 år har haft den næstlaveste produktivitetsvækst i OECD – kun Italien er dårligere.

Samtidig vokser borgernes forventninger. Næsten ni ud af 10 ledere i velfærdssamfundet oplever en stigende kløft mellem borgernes forventninger og den velfærd, der kan leveres, viser Mandag Morgens velfærdspanel. Velfærdskløften risikerer at underminere opbakningen til velfærdssamfundet. Og med de kommende års nulvækst er der risiko for, at kløften vokser sig endnu dybere.

Den gode nyhed er, at viljen og lysten til at gøre noget nyt blomstrer i kommunerne. Vi, vores ledere og medarbejdere er klar til at tage ansvar for at styre kommunerne ud af den aktuelle krise og ind på et nyt og mere bæredygtigt spor.

Først er vi nødt til at diskutere målet med velfærdssamfundet. Velfærd er nemlig ikke en konstant. For tyve år siden vidste vi ikke, at nyfødte børn i dag kan forvente sig en levetid omkring de 100 år, og at mange af de ældre år tilbringes i fuld vigør. Vi vidste heller ikke, hvilke kompetencer folkeskolen skulle fremelske i 2010, hvilke krav ældre, der er vokset op i velfærdsstaten, stiller, eller at internettet kunne bruges til offentlig service. Og vi troede måske, at vi kunne blive ved at skrue op for velfærden på alle fronter.

Velfærdskrise aktualiserer nye forståelser af velfærd. Når vi har meget færre hænder, færre midler og stigende forventninger, bliver vi nødt til at turde spørge, hvilken velfærd vi vil have, og hvilken velfærd vi kan og vil betale for. Og samtidig skal vi udvikle vores løsninger.

Nytænkning af redskabskasse
Vi tror på, at vi kan skabe flere og bedre redskaber gennem velfærdsinnovation. I projektet Velfærdens Innovatører finder vi løsninger med innovativt potentiale ude i virkelighedens frontlinje. Vi har valgt at spørge de ledere og udviklingsansvarlige, der dagligt leverer velfærden, om, hvad de oplever som de største velfærdsudfordringer. Mandag Morgens Velfærdspanel har herefter peget på de fem største velfærdsudfordringer og beskrevet, hvor skoen særligt trykker, når vi skal løse udfordringerne. De fem største udfordringer er: 

1. Velfærdskløften: Forskellen mellem borgernes forventninger og den velfærd, der leveres, udpeges af flest ledere i Velfærdspanelet som den største udfordring. Vi skal finde løsninger, hvor der kommunikeres mere klart og ærligt; vi skal være bedre til at fortælle om alt det, vi gør godt; bedre til at forklare, hvad velfærdsydelserne i virkeligheden koster; bedre til at levere velfærd, der er tilpasset den enkelte borger; og at vi skal blive bedre til at aktivere borgeren. Samtidig vil vi tilføje, at vi skal være flere til at levere velfærden, herunder frivillige og private virksomheder.

2. Det rummelige velfærdssamfund: En mere effektiv forebyggelsesindsats på det sociale område. Velfærdspanelet peger på, at vi skal finde løsninger, hvor socialt forebyggende indsatser fokuserer på de alleryngste borgere, herunder også deres forældre; hvor der udvises tålmodighed med de forebyggende løsninger; hvor der er fokus på dokumentation af den sociale forebyggelsesindsats; hvor borgere inddrages i indsatsen over for udsatte borgere; hvor der nedbrydes siloer mellem faggrænser og mellem sektorer; og hvor der skabes sociale indsatser uden medfølgende stigmatisering.

3. Viden og vækst: En folkeskole, der er tilpasset fremtidens behov hos såvel elever og samfundet. Velfærdspanelet peger på, at vi skal finde løsninger, hvor antallet af elever i specialundervisningen reduceres; hvor der skabes endnu mere plads til de stærke og svage, drenge og piger, samt boglige og ikke-boglige; hvor vi i højere grad bruger teknologi i undervisningen; hvor der samarbejdes endnu tættere mellem lærere og pædagoger; hvor vi nytænker selve organiseringen af folkeskolen; hvor flere elever klædes på til ungdomsuddannelserne; hvor forældrene spiller en større rolle i undervisningen og skolens hverdag; og hvor de yngste elever undervises i iværksætteri.

4. Hænder nok: Flere udsatte borgere skal ind på arbejdsmarkedet. Velfærdslederne efterlyser her løsninger, der viser, hvad udsatte borgere i virkeligheden kan; hvor der oprettes anderledes og nye jobs, der matcher den udsatte borgers kompetencer; hvor flere på arbejdspladsen involveres i integration og fastholdelse af den udsatte borger; hvor flere med anden etnisk baggrund end dansk og flere unge integreres på arbejdsmarkedet; hvor udsatte borgeres sociale kompetencer og evne til at begå sig på en arbejdsplads udvikles; og hvor der er fokus på udsatte borgeres incitament for at uddanne sig og tage et arbejde.

5. Sunde sammenhænge: Sammenhæng på sundhedsområdet og mellem sundhedsområdet og andre områder, f.eks. ældreområdet, skal styrkes, så borgeren oplever helstøbte forløb. Velfærdspanelet efterlyser løsninger, hvor der skabes glidende overgange i behandlingsforløbet; hvor der skabes bedre incitamenter til samarbejde; hvor der skabes koordineret sagsbehandling mellem sundhedsområdet og det sociale område; hvor studerende uddannes til at samarbejde med andre fagligheder; hvor velfærdsteknologi integreres endnu bedre; hvor der skabes en stærkere kobling mellem sundhedsforløb og forebyggelse; og hvor der skabes glidende overgange fra sygehus til plejecenter.

Del de kommunale løsninger
Nu kalder vi på innovative løsninger; både de radikale kvantespring og de gradvise forbedringer. Det er en stor opgave, der ligger foran os, hvis vi skal finde løsninger på de fem velfærdsudfordringer. Men vi er sikre på, at der allerede vokser en masse af de løsninger, som Velfærdspanelet kalder på, i det kommunale landskab. Dem skal vi have frem i lyset og supplere alle de andre fornyelsesprojekter, der foregår rundt omkring i velfærdssamfundet. Vi vil derfor gerne opfordre alle medarbejdere og ledere i kommunerne til at dele deres løsninger med os og alle andre på hjemmesiden www.velfærdensinnovatører.dk. Giv os løsningerne inden den 15. november.

Sammen kan vi rigtigt meget – også mere end vi måske går og tror. Vi håber, at alle sammen med os vil være med til at sende et signal om det forandringspotentiale og den forandringskraft, der er i kommunerne, til resten af det danske samfund.

Kenth Halfdan Ferning, kommunaldirektør, Bornholms Regionskommune
Benny Balsgaard, kommunaldirektør, Faaborg-Midtfyn Kommune
Niels Aalund, kommunaldirektør, Horsens Kommune
Henning Hansen, kommunaldirektør, Ikast-Brande Kommune
Jens Christian Birch, kommunaldirektør, Næstved Kommune og formand i Kommunaldirektørforeningen
Jens Kaptain, kommunaldirektør, Skanderborg Kommune

(Bragt i Danske Kommuner d. 28. oktober 2010).