Automatisér alt hvad vi kan!
Skrevet af Michael S. Hansen, IT Direktør, Region Sjælland
"Hænder nok" er lig med flere hænder eller behov for færre hænderLangt de fleste artikler og diskussioner går på den første del. Jeg mener, at vi bør fokusere på den anden del.
Hvorfor masse indfører vi ikke automatisering, der hvor vi kan? Uden skelen til om der er jobs, som falder væk? Se fx på robotter... Idag fungerer en lang række robotter rigtigt godt: Støvsugere, plæneklippere og andre. Det skal vi fortsætte med; at efterspørge den type robotter, der kan klare monotont og tidskrævende arbejde.
Den anden vinkel er: Lad os vende sikkerhedsparadigmet om. Lad folk tage ansvar og giv dem straksafgørelseser på diverse ansøgninger. Efterfølgende kan vi lade en maskine se efter ‘uhensigtsmæssigheder‘ eller ‘forkerte mønstre‘ i datagrundlaget og først derefter sætte manuel sagsbehandling igang. Lad alle ansøgninger hos kommuner blive automatiseret sammen med betalingen. Inddrag efterfølgende kommunen, hvis man f.eks. har fået en uretmæssig parkeringstilladelse. Kombiner det evt. med en tre ugers pause, hvor kommunen kan rette det afgjorte (det gør skat med selvangivelsen).
Kommentarer
Stephan Engberg mener at
|
Selvfølgelig skal vi udnytte teknologi til at få både billigere og bedre service samtidig. Problemet er at digitalisering ikke er sikker på at føre til nogen af disse - megen teknologibrug fører til ineffektive stive løsninger. Det er hovedårsagen til at vi sidder i det morads, som det aktuelt er tilfældet og det kan nemt blive meget værre når man bruger en masse penge på dårlige quick-fix løsninger på for simpelt analyserede problemstillinger. NemId, DokumentBoks og måske også Rejsekortet som 3 eksempler, jeg tror fremtiden vil dømme som klare fiaskoer som vi burde have undgået at falde i. Vi bør derfor fokusere på KVALIFICERINGEN OG DYNAMIKKEN i indførsel af ny teknologi. 1. Hvordan sikrer vi at samfundets evne til at forny sig bliver stadigt bedre. Det er i FORNYELSEN og TILPASNINGEN at effektiviteten og konkurrenceevne består. 2. Hvordan siker vi at kontrollen følger borgeren og ikke en eller anden sekundær interesse - hvad enten denne er kommercielle eller et eller andet lille kongedømme i den offentlige admininstration. 3. Hvordan forebygger vi it-sikekrhedsmæssigt og udviklingsmæssigt, så vi ikke ender i de fælder hvor samfundet lækker data til højre og venstre (f.eks. Google) eller løses fast i karteller/monopolers teknologistrukturer. 4. Hvordan gør vi op med den skæve økonomistyring i specielt den offentlige sektor, hvor der ikke er nogen kræfter som sikrer at vi får billgiere og bedre services for pengene? |
Hvad mener du?















