Galleri: 55 velfærdsløsninger

Skrevet af Velfærdens innovatører

Nedenfor kan du læse en kort introduktion til de 55 velfærdsløsninger som du kan se på Velfærdens innovationsdag 2010. De 55 løsninger er fordelt på udfordringerne: Forebyggelse, Rekruttering af kvalificeret arbejdskraft, Samarbejde på tværs, Attraktive arbejdspladser samt Ud af boksen. Løsningerne er oplistet alfabetisk under hver af de fem udfordringer.

Forebyggelse

1. Bedre stuegang i eget hjem
Projektet “Bedre Stuegang i Eget Hjem” har til formål at reducere antallet af akutte indlæggelser og optimere kvaliteten af overvågning og behandling i eget hjem for astmapatienter og patienter med hjertesvigt. Projektet udnytter en eksisterende sensorplatform – elektroniske bodysensorer – til at udvikle f.eks. et stetoskop, der som et plaster kan påføres patienter og dermed konstant opsamle data om patientens tilstand. Det kan holde kronisk syge patienter fri af akutte indlæggelser og opretholde behandling i eget hjem.
Kontakt: Claus Duedal Pedersen, projektchef, Odense Universitetshospital  

2. Bring Minoriteterne i Spil – Skak på Skoleskemaet
Skak er kommet på skoleskemaet på skoler i København og Århus. Når unge bliver aktive medspillere i foreningsdanmark og tilknyttes rollemodeller, resulterer det ikke blot i positive resultater for den enkelte, men for samfundet generelt. Skoleskak kan således fungere som en stepping stone, der overvinder barrierer og introducerer de unge for det danske foreningsliv.
Kontakt: Henrik Højstrøm, projektleder, Dansk Skoleskak
 
3. Diabetesfamilier mødes i et levende laboratorium
I sundhedssektoren er det primært fagpersonale, som rådgiver patienterne, men Aalborg Universitet har erfaret, at diabetikere og deres pårørende deler viden, tips og tricks med hinanden for at få hverdagen til at fungere bedst muligt. For at understøtte og hjælpe denne videndeling på vej har forskerne i maXi-projektet på Aalborg Universitet det seneste år fokuseret på blandt andet at udvikle et web 2.0-værktøj til udveksling af erfaringer. Kodeordet er brugerdreven innovation.
Kontakt: Anne Marie Kanstrup, Aalborg Universitet

4. Dit kondital er ude i skoven
Skov- og Naturstyrelsen har åbnet tre såkaldte “sundhedsspor” i statsskovene i Nordsjælland. Idéen er, at man følger en kort rute på mellem én og tre kilometer. Ved mål kan man på en tavle direkte aflæse sit aktuelle kondital og en indikation på sin sundhedstilstand. Beregningen sker ud fra gennemførselstid, BMI, alder og køn. Man får oplyst sin sundhedstilstand på en sjov måde kombineret med god motion og en tur i skoven. Samtidig kan man følge sine resultater fra gang til gang, hvis man gennemfører sundhedssporene flere gange.
Kontakt: Jacob Donsby, projektleder, Skov- og Naturstyrelsen, Nordsjælland

5. EAT – Københavns nye skolemad
EAT er Københavns nye skolemad. EAT skal være med til at udvikle en glad og sund madkultur på skolerne. EAT er kampen mod gadens tilbud og er derfor blevet til i tæt samarbejde med eleverne. Maden er tilpasset elevernes behov på de tre forskellige trin: Indskolingen, mellemskolen og udskolingen. EAT er mad, der gør op med affodringstankegangen og aftvinger holdninger til det, eleverne putter i munden.
Kontakt: Lars Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder, Københavns Madhus

6. GAM3 – basketball og street dance forebygger
GAM3 er en organisation, som samler forskellige unge i samfundet om sportsaktiviteter i byerne – særlig basketball og street dance. Initiativet er særlig rettet mod udsatte unge, som ikke pr. automatik har adgang til almindelige sportsklubber. Sportsaktiviterne og fællesskabet om sporten er med til at forebygge marginalisering og konflikt. Samtidig er GAM3 platform for, at de unge som del af deres træning bl.a. kan få undervisning i lederskab, tillid og demokrati.
Kontakt: Simon Prahm, projektleder, GAM3  

7. Heltens rejse – et godt liv med KOL
Mange borgere med KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) føler sig stigmatiseret og isoleret. Sundhedscenter Frederiksberg har i samarbejde med designvirksomheden 1508 og Odgaard Consult skabt et internt forløb – Heltens Rejse – der opleves som sammenhængende og meningsfyldt for såvel borgere med KOL som de medarbejdere, der understøtter dem. Borgerne med sygdommen motiveres til at genetablere en velfungerende og indholdsrig hverdag som hele mennesker.
Kontakt: Mads Odgaard, designkonsulent, Odgaard Consult 

8. Sundhedsformidlende tegneserie
“Sunderen” er en sundhedsformidlende tegneserie, som bringes i Sønderborg Ugeavis. Tegneserien viser livet i en helt almindelig familie og tager sundhedsemner op på en fantasifuld og humoristisk måde. Formålet er at producere en faglig kompetent og samtidig underholdende tegneserie. Sundhedsplejersker har til hver tegneserie formuleret en faktaboks, som opkvalificerer tegneserien sundhedsfagligt og understøtter sundhedsplejerskernes vejledning og rådgivning.
Kontakt: Anette Krogh, sundhedskonsulent, Sønderborg Kommune

9. TELEKAT – inddragelse af patienterne
TELEKAT er et teknologisk redskab, som skal hjælpe KOL-patienter med at foretage selvmonitorering af deres sygdomsforløb samt rehabiliteringsindsatsen i eget hjem. Det er med til at sikre, at den syge får indsigt i eget forløb, og TELEKAT gør det muligt for sundhedssystemet lynhurtigt at få indblik i den enkelte patients tilstand. Løsningen udvikles på tværs af sektorer med mange forskellige parter, så hospitalspersonalet f.eks. får indsigt i patienternes hverdag, og målgruppens egne erfaringer medregnes på lige fod med de rent tekniske problemstillinger.
Kontakt: Birthe Dinesen, projektleder  

10. Tidlig forebyggelse mod stress baseret på objektive målinger
Ull Care har udviklet en objektiv målemetode, der hurtigt og effektivt viser, hvor mange medarbejdere i en organisation, der er kritisk stressede, og hvor mange der er i risiko for at blive det. Målingerne gennemføres med en ny type måleinstrument, Ull Meter, der kan registrere fysiologisk stress. Målemetode og instrument er udviklet i samarbejde med forskere fra DTU, Københavns Universitet, Columbia University New York og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Kontakt: Charlotte Mondrup, adm. direktør, Ull Care A/S

11. Web-børnebog til børn af alvorligt syge forældre
Web-børnebogen gør det lettere for børn af alvorligt syge forældre at tale om deres tanker med voksne omkring dem – pårørende såvel som fagpersoner. En del børn i den situation har svært ved at sætte ord på deres tanker og følelser, dels for at beskytte deres familie, og dels fordi det går for tæt på. Fortællingen kan være med til at give børnene håb om, at livet kan blive godt igen – også selvom det værste skulle ske. Bogen er et arbejdsredskab for voksne omkring barnet til at forebygge psykiske problemer. Web-børnebogen er gratis og beror på et bredt tværfagligt samarbejde.
Kontakt: Ida Storm, sygeplejerske og initiativtager til bogen


Samarbejde på tværs

12. Accelererede operationsforløb – Innovation på tværs
Enhed for Perioperativ Sygepleje startede i 2004 et landsdækkende udviklings- og innovationsprojekt med henblik på at fremme implementering af accelererede operationsforløb. Accelererede operationsforløb har det primære formål at undgå komplikationer og derved restituere operationspatienten tidligere end normalt. Implementeringen giver mulighed for både et kvalitetsløft og en økonomisk besparelse, da patienten har behov for færre indlæggelsesdage. Resultatet er, at samarbejde på tværs af landet og på tværs af fagligheder er øget, og at indlæggelsestiden på landsplan er faldende.
Kontakt: Kirsten Rud, projektleder, Enheden for Perioperativ Sygepleje, Juliane Marie Centret 

13. Den komplekse sengestue
Gennem et offentlig-privat samarbejde med et designfirma har Regionshospitalet Randers gennemført et servicedesignprojekt, der har ført til oprettelsen af to nye sengestuer, hvor patienter med komplekse tilstande kan plejes på et højt professionelt niveau. Som supplement til sengestuerne er der bl.a. udviklet nye fysiske hjælperedskaber, nye indretningsløsninger og nye ansvarsbeskrivelser. Samarbejdet skaber nye samarbejdsrelationer, tydeliggør kompetencer, etablerer mere effektive og sammenhængende patientforløb samt øger graden af tværfagligt samarbejde.
Kontakt: Solveig Gram, projektleder, Laboratorium for innovative eksperimenter, Region Midtjylland

14. Det Gode Køkken
Via et samarbejde med designbureauet Hatch & Bloom har Holstebro Kommune udviklet “Det Gode Køkken” fra at være en konventionel offentlig serviceleverandør til at være et moderne og brugerorienteret køkken for ældre. Forandringsprocessen har både involveret medarbejdere, via workshops og arbejdsmøder, og borgerne, via nyhedsbreve og postkort med ønsker og meddelelser til personalet fra borgerne. Effekterne er bl.a. bedre dialog internt i kommunens madserviceenheder, forhøjet madkvalitet, fremgang i salg samt øget arbejdsglæde, ansvarsfølelse og brugerindsigt hos medarbejderne.
Kontakt: Anne Marie Nielsen, sektionsleder, Holstebro Kommune

15. Embedsmænd på byrdejagt
I samarbejde med MindLab har tre ministerier sat fokus på, hvordan dansk erhvervsliv oplever den offentlige administration. Embedsmænd fra ministerierne drog ud i felten og var med til at observere og interviewe danske virksomheder om deres oplevelse af administrative byrder. Projektet har udviklet “Byrdejægermetoden” – en tilgang, der reducerer virksomhedernes oplevede byrder. En række af regeringens 37 forenklingsinitiativer i planen LET administration stammer fra embedsmændenes jagt på irriterende byrder.
Kontakt: Runa Sabroe, projektleder, MindLab

16. Fejlfri patientjournaler
Kvaliteten af de oplysninger, læger dikterer, er meget svingende. Ingen steder i sygehusvæsenet findes en vejledning til læger, der kan hjælpe dem til at bruge en diktafon på den rigtige måde. På Næstved Sygehus har man udviklet en vejledning, der beskriver alt fra, hvordan man taler i diktafonen, til hvordan man disponerer sin indtaling, så lægesekretæren får det skrevet rigtigt i journalen. Effekterne er færre fejl i journalerne, mindre risiko for fejlbehandling, mindre spildtid samt et bedre samarbejde mellem læge og lægesekretær.
Kontakt: Lone Kunkel Klitmøller, lægesekretær, Næstved Sygehus

17. Fælles Medicinkort
Fælles Medicinkort (FMK) er et samlet system over oplysninger om borgernes medicinering for at sikre, at sundhedspersonalet deler medicindata frem for at sende medicindata til hinanden. Alle ordinerende læger får adgang til at se og opdatere patienternes aktuelle medicinering. Ud over lægen får borgeren også selv mulighed for at se sit eget medicinkort via sundhed.dk. Effekten er bl.a. frigjort tid til sygeplejersker, fordi lægerne selv kan hente oplysningerne, lavere risiko for fejlmedicinering og et mere sammenhængende patientforløb.
Kontakt: Ann Parker, programleder, Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark

18. Musik som integrationsmiddel
BazarMusicShop er et anderledes integrationsprojekt, der henvender sig til unge københavnere, primært på Nørrebro. Deltagerne gennemfører et forløb, som strækker sig over forskellige faser – herunder research, ideudvikling, sangskrivning, musikindspilning, presse/markedsføring og udgivelsesfest. Effekten er, at de unges identitet ændrer sig fra at være teenagere fra Nørrebros gader til at være musikere og kunstnere, og det har en positiv afsmittende effekt, idet de unge bliver rollemodeller for venner og søskende.
Kontakt: John Brøndum, projekleder, BazarMusicShop

19. Patienthuset
Odense Universitets Hospital har i et samarbejde med Designit udviklet et servicekoncept, som skal sikre effektive og sammenhængende behandlingsforløb for patienterne. Patienthuset har faciliteter og bemanding til at håndtere mere plejekrævende patienter, end det er muligt på det allerede eksisterende Patienthotel. Patienthuset undersøtter endvidere en række specialafdelinger, således at de kan fokusere på de mest komplekse patientforløb. Patienthuset har skabt et mere effektivt patientflow, et godt arbejdsmiljø og et godt samarbejde på tværs af afdelinger.
Kontakt: Martin Delfer, kreativ direktør og partner, Designit

20. Sammenkobling af erhvervsvejledning og myndigheder i København
Københavns Kommune har dannet Københavns Erhvervscenter, der fungerer som erhvervslivets indgang til kommunen – uanset hvilket spørgsmål de kommer med. Hvis centeret ikke selv kan løse sagen, bliver den sendt videre i kommunen til præcis den person, der kan gøre noget for virksomheden. Ud over den forbedrede service over for virksomhederne har løsningen også bidraget til øget samarbejde og videndeling internt i kommunen.
Kontakt: Erik Nørgaard, erhvervskonsulent, Københavns Erhvervscenter, Københavns kommune

21. Uddannelse til samarbejde i virkeligheden
Hvis de offentlige velfærdsydelser skal tage udgangspunkt i borgerens behov, kræver det, at der kan samarbejdes på tværs af professioner. I Nordjylland øvede 140 pædagogstuderende, 140 lærerstuderende fra University College Nordjylland og 45 socialrådgiverstuderende fra Aalborg Universitet sig i tre dage i tværprofessionelt samarbejde. Kernen i øvelserne var konkrete cases, der blev understøttet af faglige indlæg om tværprofessionelt samarbejde.
Kontakt: Bo Birk Nielsen, lektor, University College Nordjylland

22. Unge til kamp mod ensomhed blandt ældre
Foreningen for Aktivt Samværd (FAS) er en lille forening af unge frivillige, hvis hjerter banker for deres ældre ensomme medborgere. Foreningen har eksisteret godt et års tid, og resultatet er en tirsdagsklub på Frederiksberg, hvor unge og ældre mødes og hygger, spiller, danser, lærer at bruge mobiltelefon, går på restaurant og meget andet. FAS er et eksempel på, hvordan den civile sektor kan bruges til at forbedre livskvaliteten og give mere velfærd til borgerne.
Kontakt: Alexandra Dessoy, Foreningen for Aktivt Samvær

23. Velfærdsteknologi.nu
Velfærdsteknologi.nu er et initiativ i Region Syddanmark, der samler kræfterne fra det sociale område og sundhed og erhverv om at skabe et gunstigt udviklings- og innovationsmiljø, som kan levere helhedstænkte velfærdsteknologiske løsninger – til gavn for alle. Samarbejdet har bidraget til større fokus på velfærdsteknologi, borgernære løsninger og mere sammenhængende borgerforløb inden for social- og sundhedsområdet. Bag initiativet står Region Syddanmark, Odense Kommune, Syddansk Universitet og Servicestyrelsen.
Kontakt: Leendert Bjerg, udviklingskonsulent, Region Syddanmark


Rekruttering af kvalificeret arbejdskraft

24. ABT-fonden – 3 mia. kr. skal frigøre tid til mere borgernær service og omsorg
ABT-fonden – Anvendt Borgernær Teknologi – har 3 mia. kroner til afprøvning og udbredelse af innovative løsninger, der skal lette arbejdet for offentligt ansatte og fremtidssikre velfærdsamfundet. På den korte bane kan det være ressourcekrævende at afprøve nye løsninger, ændre arbejdsgange og indføre ny teknologi, og derfor støtter fonden sådanne projekter. ABT-fonden skaber et erfaringsgrundlag samt en effektiv og hurtig udbredelse af løsninger, der er klar til anvendelse i hele den offentlige sektor.
Kontakt: Minna Major Wright, kommunikationsrådgiver, ABT-fonden

25. Automatisering af sagsbehandling
Arbejdsskadestyrelsen gennemfører et projekt, der både skal gøre sagsbehandlerjobbet mere attraktivt og frigøre ressourcer fra sagsbehandlingen. Idéen med projektet er at lade et it-system udføre de opgaver, der er styret af klare regler. Som konsekvens får sagsbehandleren mere tid til betjening af borgeren og de faglige vurderinger. Projektet bidrager bl.a. til hurtigere, billigere og bedre sagsbehandling, bedre samarbejde mellem arbejdsgivere, forsikringsselskaber, fagforeninger m.fl. samt bedre kvalitet i jobbet som sagsbehandler.
Kontakt: Merete Roos, faglig chef, Arbejdsskadestyrelsen

26. Danish Crown – fra overførselsindkomst til slagteriarbejder
Horsens Kommune og Danish Crown indgik i 2003 et samarbejde om rekruttering af ledige kontanthjælpsmodtagere til fast ansættelse hos Danish Crown. Målgruppen for projektet var ledige på kontanthjælp, sygedagpenge, integrationsydelse m.m. Kommunen samarbejdede med virksomheden omkring opkvalificering af de ansatte kontanthjælpsmodtagere. Virksomheden forestod udvælgelsen til ansættelserne. Konkret har samarbejdet resulteret i ansættelse 53 personer, heraf 24 med anden etnisk baggrund end dansk.
Kontakt: Stig Christensen, jobcenterchef, Horsens Kommune

27. Digitalisering af offentlig byggesagsbehandling
I dag bruges i størrelsesordenen 2-3 arbejdstimer i byggesager på at finde relevant information, modtage og arkivere sagen samt opdatere diverse registre. Ved digital byggesagsbehandling vil disse arbejdsfunktioner i store træk falde bort eller blive reduceret markant. Digitaliseringen sparer ressourcer, forbedrer kvaliteten i byggesagsbehandlingen og mindsker sagsbehandlingstiden. Projektet gennemføres i samarbejde mellem KL, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Vejle og Århus kommuner.
Kontakt: Else-Marie Ulvsgaard, projektleder, Erhvervs og Byggestyrelsen

28. GPS-løsning til demente
5 kommuner samarbejder om, hvordan en GPS til demente i eget hjem kan skabe større frihed, tryghed og aflastning for den demente og de pårørende, hvorved behovet for hjemmepleje reduceres, og flytning til plejecenter med stor sandsynlighed udskydes. Med GPS’en kan den demente færdes mere frit, mens den forbedrede mulighed for at opspore den demente i yderste konsekvens kan redde liv.
Kontakt: Else D. Mejer, projektkoordinator, InnovationsHus Syd

29. Innovation skaber job til handicappede
ISS Jobudviklingscenter har igangsat to beskæftigelsesprojekter, hvis formål er at give personer med handicap en tilknytning til arbejdsmarkedet. Projekterne skal samtidig finde metoder og værktøjer til, hvordan virksomheder og organisationer kan arbejde målrettet med at ansætte og fastholde personer med handicap og funktionsnedsættelser. Projekterne finansieres af midler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd i København og Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Kontakt: Jens Boe Jacobsen, projektleder, ISS Facility Services

30. Ny teknologi i Kastanjehaven
Medarbejderne på plejecenteret Kastanjehaven har fået 11 forskellige teknologier til afprøvning, herunder en strygerobot, en trappemaskine, et toilet med automatisk bidet og et toilet med løftefunktion. Teknologierne har til formål at lette medarbejdernes arbejdsopgaver og sikre et godt arbejdsmiljø. Teknologisk Institut hjælper med at implementere de nye teknologier for at sikre, at medarbejderne oplever, at maskinerne letter deres arbejde – frem for det modsatte.
Kontakt: Claus Müller, Teknologisk Institut

31. Psykisk handicappede ordner flaskehåndteringen i Bilka
Bilka Slagelse og VASAC har indgået et samarbejde, hvor psykisk handicappede inkluderes i virksomheden. Projektet viste, at arbejdsopgaver såsom flaskehåndtering er lavt prioriterede af den ordinære personalestab, men appellerer til udviklingshæmmede med Aspergers og autistiske træk. Faktisk klarer denne gruppe arbejdet langt bedre end det eksisterende personale. Løsningen har øget tilfredsheden hos begge personalegrupper.
Kontakt: Poul Bjergved, handicapchef, Slagelse Kommune

32. Sociale netværk holder på udenlandsk arbejdskraft
Det er svært at rekruttere og fastholde dygtige udenlandske medarbejdere. MindLab hjalp derfor Branding Danmark med at konkretisere idéer til, hvordan det kan blive mere attraktivt for kvalificerede udenlandske medarbejdere at blive i Danmark. Resultatet blev bl.a. oprettelsen af det sociale netværk “Expat in Denmark” med en hjemmeside tilknyttet, der fungerer som opslagstavle for en vifte af forskellige aktiviteter. Netværket drives i samarbejde mellem Økonomi- og Erhvervsministeriet og et konsortium med Dansk Erhverv, The Copenhagen Post og Finansrådet.
Kontakt: Runa Sabroe, projektleder, MindLab

33. Sælen Paro spreder glæde
Teknologisk Institut samarbejder med fem plejecentre i Frederikssund, Esbjerg og Roskilde med henblik på at styrke plejepersonalets fysiske og psykiske arbejdsmiljø samt øge livskvaliteten hos beboerne. Et af redskaberne er robotten Paro, som er en plyssæl, der reagerer med små lyde og bevægelser, når de ældre aer og taler til den. Trods indledende skepsis er Paro blevet en stor succes. Den har skabt en roligere og mere tryg atmosfære for beboerne og dermed også et mere roligt arbejdsmiljø for personalet.
Kontakt: Mette Nørregaard, faglig konsulent i ældreplejen, Frederikssund Kommune

34. Videotolkning på danske hospitaler
Region Syddanmark har startet et projekt om “Teletolkning i sundhedssektoren”, der gør, at tolkning kan foregå via videokonference frem for fysisk fremmøde. Ved videotolkning udnyttes tolkeressourcer mere optimalt, idet der først tages kontakt til tolken, i det øjeblik patienten og det sundhedsfaglige personale er klar. Erfaringer fra Odense Universitetshospital viser, at videotolkning reducerer behovet for ekstra arbejdskraft og skaber øget tilfredshed hos både patienter og det sundhedsfaglige personale.
Kontakt: Lars Hulbæk, chefkonsulent, Medcom


Attraktive arbejdspladser

35. Danmarks bedste praktikhospital
Hospitalsenheden Vest anvender innovationsmetoder i praksisorienterede processer med ønsket om forandring i den uddannelsesmæssige praksis. På innovationsworkshops og feltarbejde har vejledere fra praktikken søgt inspiration hos hinanden i tværfagligt samarbejde om uddannelse af studerende og elever. Aktiviteterne skal udmønte sig i bedre uddannelsesforløb og dermed dygtigere medarbejdere og et bedre sundhedsvæsen. Samtidig har det innovative image tiltrukket flere studerende til hospitalsenheden.
Kontakt: Janet Hansen, uddannelseskonsulent, Hospitalsenheden Vest

36. Design for indsatte og ansatte
Design er anvendt som innovationsmodel til at designe et bedre psykisk arbejds- og afsoningsmiljø for ansatte og indsatte i Kriminalforsorgen. De indsatte og de ansatte har over en to-årig periode arbejdet på at øge dialogen mellem de to grupper. Projektets designer skabte rammerne for mere dialog mellem indsatte og ansatte. Projektet har styrket sikkerheden og skabt en bedre og sjovere hverdag for alle.
Kontakt: Sune Kjems, Via Design

37. Fælles Front – arbejdet med Team-udvikling
Teamarbejde kan medføre, at der kommer fokus på teamet frem for hele kontoret. Udlændingeservice satte fokus på dette i projektet “Fælles Front”, hvor alle medarbejdere fra tre teams i to dage hjalp ét team med at få lavet flest mulige sager. Idéen kom fra medarbejderne selv og blev igangsat umiddelbart efter. Det skabte klare resultater – otte gange så mange sager som normalt blev løst, holdånden på kontoret blev styrket, og initiativet øgede videndeling og medarbejdernes kompetencer på tværs.
Kontakt: Tina Kaare, kommunikationschef, Udlændingeservice

38. It-støtte til FAME
I dag styres landets akutmodtagelser ved brug af whiteboards, telefoner og skriftlige og mundtlige beskeder. Klinikere mangler derfor ofte overblik og bruger unødigt meget tid på at blive ajourført.  FAME-projektet, forankret i Regionshospitalet Horsens, skal sikre, at klinikere på akutmodtagelser får større overblik via et nyt koordinerings- og kommunikationssystem, der integrerer interaktive storskærme, mobile enheder, tracking af patienter og mulighed for kommunikation med resten af sygehuset, alt sammen uden at forstyrre medarbejdernes opgaveudførelse.
Kontakt: Birgitte Bigom Nielsen, innovationskonsulent, Regionshospitalet Horsens

39. Lean-filosofi i Lindehaven
Plejecentret Lindehaven i Ballerup har arbejdet intenst på at transformere sig selv om fra en såkaldt hvilende organisation til en selvforbedrende. Lindehaven har ud fra Lean-filosofiens værktøjer gået benhårdt efter at fjerne enhver “udenomsaktivitet”, der ikke direkte skaber værdi i forhold til kerneværdien pleje og omsorg af de ældre. Det har medført, at spildtid på ventetid, administration og logistik er blevet minimeret.
Kontakt: Lene Irlind, senior coachingkonsulent

40. Ledelsesfortællingen i Udlændingeservice
Hvordan skal ledelsen agere, for at ledelsen lykkes og hele tiden udvikler sig selv og organisationen? Udlændingeservice har siden 2006 Lean-optimeret hele organisationen og indført team-organisering som arbejdsmetode. Der er sat fokus på anerkendelse og kompetenceudvikling, og de positive oplevelser er sat i centrum. Udlændingeservice arbejder målrettet med at skabe de ledelsesmæssige rammer, der giver en arbejdsplads, hvor der skabes gode resultater i fællesskab, og hvor medarbejderne trives.
Kontakt: Lene Linnea Vejrum, kontorchef, Udlændingeservice

41. Midtvask – Innovation hen over vaskemaskinen
Det er en grundregel på Midtvask, at alle let gennemførlige forslag fra medarbejdere SKAL implementeres. Midtvask, der ordner vasketøjet for sygehusene i det tidligere Århus Amt, har fundet nøglen til øget innovation og effektivitet. Mangfoldighed skaber innovation. Ikke blot vasker de 165 ansatte, som fordeler sig på 21 nationaliteter, 21 ton vasketøj hver dag. De skaber også innovative løsninger, der sparer tid og penge og samtidig er med til at integrere de ansatte.
Kontakt: Pernille Lundvang, vaskerichef

42. Social kapital – en ressource, der skaber både trivsel og god service
Social kapital er en ressource, man skal værne om og udvikle, hvis man ønsker en attraktiv arbejdsplads, som er produktiv og yder god service. Social kapital er de menneskelige relationer, som opstår, når vi samarbejder med hinanden – og det afgørende er, at disse relationer er båret af tillid, retfærdighed og samarbejdsevne. To afdelinger på Bispebjerg Hospital samt tre institutioner i Odense Kommune har sat fokus på, hvad der skal til for at opbygge social kapital ved brug af bl.a. dialogmetoder udviklet af Grontmij Carl Bro i samarbejde med TeamArbejdsliv.
Kontakt: Eva Toft, arbejdsmiljøkonsulent, Grontmij Carl Bro

43. TænkeTanken – medarbejderinddragelse på tværs af organisationen
Med udgangspunkt i oplægget: “Hvad vil gøre jer gladere for at gå på arbejde?” nedsatte Slagelse Kommune en tænketank bestående af 20 social- og sundhedshjælpere, som udtænkte 10 specifikke indsatsområder og målet om, at Slagelse Kommunes Center for Ældre skal blive Danmarks bedste arbejdsplads. Det blev efterfulgt af en lang række initiativer med direkte medarbejderinddragelse på tværs af organisationen. Indsatsen har medført faldende sygefravær, stigende medarbejdertilfredshed og en kulturændring mod større medarbejderinddragelse.
Kontakt: Sune Thor Olsen, udviklingskonsulent, Center for Ældre, Slagelse Kommune


Ud af boksen

44. Bedre dagligdag for multihandicappede gennem OPI
Nexøhuset er et bosted for svært udviklingshæmmede og multihandicappede voksne. Her blev brugerdrevne innovationsmetoder brugt til at belyse, hvordan vilkårene for både plejepersonale og beboere kunne forbedres. Dette skete gennem nytænkning af arbejdsprocesser og rutiner – samt ved at bruge it og nye hjælpemidler. Projektet involverer et væld af partnere, herunder personalet, beboerne, offentlige institutioner, eksperter, private leverandører og udviklere af hjælpemidler og it.
Kontakt: Annette Krath Poulsen, arkitekt maa og direktør, AKP Design

45. Døve kokke – uddannelse og arbejdspladser
Allehånde Køkken er et cateringkøkken, der leverer mad til frokostordninger, konferencer m.m. Det særlige ved Allehånde er, at man først og fremmest baserer sit arbejde på døve unge. Virksomheden uddanner, ansætter og giver praktikpladser til døve unge, der normalt har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Allehånde har formået at skabe en dynamisk og energisk cocktail, hvor både fællesskabet og den individuelle forskellighed er i fokus.
Kontakt: Henrik Riber, kommunikationsansvarlig, Allehånde Køkken

46. Elektroniske ambulancejournaler
Judex A/S, Anæstesi Sektor Nordjylland, ITSundhed Nordjyllands Amt og Falck A/S har i samarbejde udviklet det elektroniske ambulancejournalsystem “amPHI”, som alle ambulancer i Nordjylland i dag er udstyret med. Ved at sende oplysninger om patienten allerede inden ambulancen ankommer til hospitalet, er systemet med til at sikre en mere målrettet indsats og bedre behandling. Effekterne har bl.a. været bedre arbejdsgange og mere tid til den enkelte patient.
Kontakt: Per Thorgaard, ledende overlæge, Anæstesien, Region Nordjylland

47. Erhvervslivets 10. Skoleår
På Korsløkke Ungdomsskole i Odense er der etableret et særligt 10. klassetilbud for unge, der ønsker en erhvervsuddannelse, men mangler forudsætninger og er for skoletrætte til en almindelig 10. klasse. Eleverne undervises 2 dage om ugen i dansk, matematik og engelsk. De 3 andre dage er eleverne i lønnet praktik i en virksomhed. Tilbuddet er etableret i et samarbejde mellem ungdomsskolen, arbejdsgiverorganisationerne Tekniq og Dansk Byggeri, fire landsdækkende fagforbund og LO Odense. Effekten er mærkbar: Langt flere tilbydes praktikplads, og frafaldet er markant reduceret.
Kontakt: Per Lindegaard Christensen, inspektør, Korsløkke Ungdomsskole

48. Flere passagerer, mere løn
I arbejdet med at få flere personer til at tage bussen har Arriva og Movia startet et projekt, som skal sikre flere og mere tilfredse kunder. Samarbejdet bygger på en belønningsmodel, hvor Arriva får op til 3 kr. for hver ny passager, der stiger på bussen. Den økonomiske gevinst er både betinget af passagerfremgang og kundetilfredshed. Blandt projektets nye tiltag er, at chaufførerne får del i Arrivas belønning i takt med, at projektets mål indløses. Foreløbig har det medført en passagerfremgang på 21 pct. på de udvalgte ruter, mens passagertallet generelt i hovedstadsområdets busser kun er steget med 1 pct.
Kontakt: Jonas Permin, forretningsudviklingsdirektør, Arriva Skandinavien A/S

49. Fundraising af udviklingspenge til kommunen
Vesthimmerland Kommune benytter fundraising til at tjene alternative penge til udvikling af kommunen. Der er betragtelige midler at søge i forskellige puljer og fonde, men konkurrencen om pulje- og fondsmidler er skrap, og det kræver kompetente fundraisere. Vesthimmerland Kommune uddanner egne fundraisere i de enkelte forvaltninger. Målet er årligt at rejse et tocifret millionbeløb til udvikling. Indtil videre er der hentet fondsmidler til uddannelse af demenspersonale, kommunens musikhus, skridttællere til alle ansatte og byrådsmedlemmer samt tyve projekter på ældreområdet.
Kontakt: Carsten Christensen, planlægger- og udviklingskonsulent, Læsø Erhvervs- og Iværksætter Centrum, Vesthimmerland Kommune

50. Mobil vagtordning på miljøklager
Københavns Kommune modtager dagligt flere klager over støj, røg og møg fra byens mangeartede aktiviteter. For at skabe en bedre og hurtigere sagsbehandling etablerede kommunen for tre år siden en mobil vagtordning, som kører rundt i byen. Vagten har til opgave at visitere henvendelserne, og ofte kan problemerne løses på stedet. Vagtordningen har skabt større tilfredshed både i frontlinjen og i kommunen. Ofte lykkes det at løse problemerne, inden de vokser sig alt for store. Papirarbejdet er reduceret væsentligt, og borgerne oplever en mere “menneskelig” forvaltning.
Kontakt: Frank Selsmark, miljøtekniker, Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning

51. Positiv skiltning
Positiv skiltning er en ny type skilte, der peger på muligheder frem for begrænsninger. Skiltene fortæller om, hvad man godt må, i en positiv tone i både tekst og visuelt udtryk. Positiv skiltning gør op med forbud og er en ny måde at fortælle historier på. De kan få folk til at stoppe op, opføre sig på en bestemt måde, inspirere og gøre folk i godt humør, samtidig med at de informerer og gør opmærksom på nødvendige regler på en empatisk måde. De positive skilte er udviklet af Onesto Mong & Partners for bl.a. By & Havn i København.
Kontakt: Claus Nielsen, partner, Onesto Mong

52. Skærpet service skaber vækst i Syddanmark
MindLab har i samarbejde med designfirmaet 1508 hjulpet Væksthus Syddanmark med at sætte virksomhedernes serviceoplevelse i centrum. Via bl.a. servicerejser og udarbejdelse af levende og genkendelige virksomhedsprofiler har Væksthus Syddanmark forbedret sin service til regionens virksomheder. Væksthuset har den største kundetilfredshed blandt væksthusene i Danmark. Der er skabt vækst og job hos virksomhederne og i regionen, og samarbejdet med virksomhederne er effektiviseret via bedre forventningsafstemning.
Kontakt: Stine Schulze, design-etnograf, 1508

53. Socialøkonomisk business får sindslidende i arbejde
Sindslidendes Vilkår driver i det daglige adskillige østjyske sociale projekter for ca. 125 psykisk syge med fokus på social og faglig opkvalificering. Et eksempel er virksomheden Proremus, der leverer professionelle serviceydelser inden for grafisk design, hjemmesideløsninger og regnskab. Proremus’ medarbejderstab består hovedsageligt af psykisk sårbare mennesker, der er ansat i enten skåne- eller fleksjob eller i erhvervsrettet afklaringspraktik.
Kontakt: Signe Bloch, key account manager, Proremus

54. Sundhedsinnovator – innovation som jobbeskrivelse
I Ikast-Brande Kommune har man oprettet en stilling, der hedder “sundhedsinnovator”. Sundhedsinnovatoren arbejder med borgerrelateret sundhedsfremme, sundhedspolitik samt generel livsstil og sundhed. Stillingen er friholdt for driftsmæssige opgaver, hvilket sikrer, at driftsopgaverne ikke tager ressourcerne fra det innovative. Stillingen er den første af sin slags i Danmark og sikrer et kontinuerligt fokus på innovation i arbejdet med sundhedsfremme i kommunen.
Kontakt: Peter Thybo, sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune

55. World Music Center – dansen som kulturel isbryder
World Music Center (WMC) skaber kulturmøder mellem børn og unge med musikken og dansen som kulturel isbryder. WMC skaber broer mellem amatører og professionelle, nationale kulturer, musikstilarter og mellem folkeskoler og kulturinstitutioner. WMC er funderet på et tæt samarbejde mellem Århus Musikskole, Århus Kommunale Skolevæsen og Det Jyske Musikkonservatorium.
Kontakt: Lance D'Souza, stifter, World Music Center


Du kan se uddybende beskrivelser samt de øvrige nominerede cases her