Analyse: Danmark kan spare milliarder på forebyggelse

Skrevet af Torben K. Andersen, Mandag Morgen

Gevinster ved at forebygge er langt større, end man hidtil har regnet med. Hver årgang truede børn og unge koster samfundet 100 milliarder kr. i løbet af et helt liv. Forebyggelse skal betragtes som en langsigtet investering, og velfærdssamfundets frontpersonale er parate til at sætte forebyggelse på dagsordenen.

Danmark kan spare milliarder af kroner ved at styrke forebyggelse over for truede børn og unge, så de ikke ender på samfundets sidelinje som alkoholikere, narkomaner, kriminelle, sindslidende eller langtidsledige.
Ud af de 65.000 børn, der fødes hvert år i Danmark, er over hver tiende i risiko for at komme til at blive sociale tabere og dræne de offentlige pengekasser for enorme udgifter.

Regningen for hver enkelt ungdomsårgang løber op i omkring 100 milliarder kr. målt over hele livet, hvis man direkte overfører konklusionerne fra en svensk undersøgelse. Det svarer til 20 af regeringens seneste vækstpakker.
“Det virker meget voldsomt og er væsentligt mere, end jeg havde troet,” siger formanden for Det Kriminalpræventive Råd, juraprofessor Eva Smith. “Det understreger, hvor vigtigt det er at få fat i børnene, når de er så små, så man stadig kan nå at få dem gelejdet ind på ret kurs.”

Når beløbet er mange gange større end det, vi sædvanligvis regner med, er forklaringen, at en stor del af velfærdsudgifterne til de marginaliserede er delvist usynlige. De er som isbjerget, hvor man kun kan se de øverste 10 pct., fordi regningen betales af mange forskellige kasser som kommunen, regionen, staten, forsikringsselskaber mv. og over så mange år, at de til enhver tid ansvarlige politikere sjældent har et tilstrækkeligt overblik.

To svenske økonomer har beregnet, at de sociale tabere i hver eneste ungdomsårgang, der fødes i Sverige, vil udløse en samlet regning på 210 milliarder svenske kr. i form af samfunds- og velfærdsudgifter samt tab af skatteindtægter. Overført direkte til danske forhold svarer det til omkring 100 milliarder kr., når der tages højde for valutaforskellen, og at der bliver født ca. 30.000 færre børn i Danmark om året.

Som et konkret eksempel på, hvorfor de samlede udgifter er så usynlige, bruger de to forskere den lille svenske kommune Söderköping med 15.000 indbyggere. Den har 30 narkomaner, som hvert år koster samfundet 50 millioner svenske kr. Skulle hele denne regning betales af kommunen, ville det betyde, at hver enkelt skatteborger mellem 20 og 64 år skulle betale 6.100 kroner om året – svarende til ca. 11 pct. af kommunens samlede skatteindtægter.

Langsigtet investering

Ingen lande har fuldstændig ens velfærdssystemer og befolkningsgrupper. Derfor kan man heller ikke bare direkte overføre de svenske konklusioner til danske forhold. Men det svenske og danske velfærdssamfund minder alligevel så grundlæggende meget om hinanden, at den svenske undersøgelse giver et klart fingerpeg om det enorme økonomiske potentiale, som ligger på det sociale område.
Mandag Morgens analyse viser også, at en langt mere målrettet forebyggelsespolitik på mange måder vil være en kæmpemæssig gevinst for det danske velfærdssamfund:

Paradigmeskifte

• Udgifterne til truede børn og unge er eksploderet de senere år. Kommunerne har svært ved at styre udgifterne. En forklaring er, at det sociale område er præget af en stor grad af kassetænkning, og at socialcheferne ikke rigtigt ved, hvad de får for pengene. Skal kommunerne høste de enorme økonomiske gevinster, er der behov for et paradigmeskifte, så øget forebyggelse ikke bliver betragtet som en kortsigtet udgift, men tværtimod som en langsigtet investering – såvel menneskeligt som økonomisk.

Ønskeseddel

• Der er stor vilje blandt velfærdssamfundets frontpersonale til at sætte turbo på forebyggelsesområdet. En styrket forebyggelse på det sociale område står øverst på de offentlige lederes ønskeseddel til politikerne i de nye kommunalbestyrelser og regionsråd sammen med bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden. Det viser en stor undersøgelse blandt Mandag Morgens Velfærdspanel på knap 2.400 ledere.

Undervurderet

• Det økonomiske potentiale er endda formentlig endnu større end de 100 milliarder kr. for hver ungdomsårgang. F.eks. anbringer Danmark næsten dobbelt så mange børn uden for hjemmet som i Sverige og benytter sig også i langt højere grad af dyre institutionsanbringelser frem for plejefamilier. Der bliver udstedt over 10 gange så mange ubetingede domme til danske børn og unge. Ligesom Danmark har et højere skattetryk end Sverige. Alle disse forhold øger det økonomiske potentiale.

Effekter er udeblevet

Ud af de omkring 65.000 børn, der årligt bliver født i Danmark, ender en stor del af dem på livets skyggeside med misbrug, kriminalitet, vold, psykisk sygdom, arbejdsløshed og førtidspension.

Det skyldes i høj grad den sociale arv. Nogle forældre er så fattige, dårligt begavede eller syge, at de er ude af stand til at give deres børn ordentlige basale rammer som tag over hovedet, tøj, mad og sikre daglig skolegang. Andre forældre kæmper med alkoholmisbrug, narkotika eller vold i hjemmet, så de ikke har kræfter og overskud til at give deres børn en ordentlig opvækst.

Som det danske velfærdssystem er skruet sammen, er der tre sikkerhedsnet, som skal opfange børn og unge i farezonen for at få igangsat en hurtig indsats, inden det er for sent. Det er sundhedsplejen for de nyfødte. Vuggestuer og børnehaver for de helt små børn. Og folkeskolen, fra børnene er seks år.

“Problemet er bare, at vi har svækket alle disse tre sikkerhedsnet. Det indre fedtlag i vores forebyggende velfærdssystem er fjernet, og tilbage står vi nu med en struktur, hvor skelettet rasler,” siger børne- og familieforsker, professor Per Schultz Jørgensen. Han har med ti års mellemrum gennemført en undersøgelse af området og er i begge tilfælde nået frem til, at mellem 15-17 pct. af børn og unge under 18 år kan betegnes som en risikogruppe af varierende sværhedsgrad. Heraf har over 10 pct. så tunge problemer, at de enten kræver permanent eller langvarig behandlingsbehov eller har behov for intensiv støtte over en længere periode.
“Det samlede billede er, at forebyggelsesindsatsen er skuffende. Udgifterne stiger, men effekterne er udeblevet. Vi kan bare se på folkeskolerne, hvor de mest ressourcestærke unge nu flygter over til privatskoler, da vores offentlige velfærdssystem ikke har været i stand til at tackle problemerne,” siger Per Schultz Jørgensen.

Kommunerne erkender da også, at de har meget svært ved at styre udgifterne til disse truede børn og unge. De er eksploderet i løbet af de senere år, og derfor forsøger kommunerne nu på forskellige måder at dæmpe deres udgifter. Det indebærer bl.a., at de er begyndt at hive deres egne borgere hjem fra dyre og specialiserede døgninstitutioner for i stedet at løse problemerne inden for egne rækker.

Denne tendens bliver bekræftet i en stor undersøgelse, som Socialpædagogernes Landsforbund har lavet blandt kommunernes socialchefer. Hele 85 pct. af socialcheferne giver udtryk for, at udgifterne til borgere i sociale tilbud uden for egen kommune er stigende. Tre ud af fire medgiver, at de kun i mindre eller ringe grad kan gennemskue eller forudse disse udgifter. To ud af tre socialchefer svarer i undersøgelsen, at de i høj eller nogen grad ser en øget hjemtagning. Og tre ud af fire siger ligefrem, at kommunerne satser på øget selvforsyning.

Socialpædagogernes formand, Kirsten Nissen, kalder denne udvikling “meget bekymrende”. Hun frygter, at kommunerne laver en masse hjemmestrikkede discountløsninger, så f.eks. plejekrævende unge med diagnosen ADHD, der giver dem problemer med at opfatte, fortolke, huske, planlægge og orientere sig, bliver blandet sammen med kriminelle eller adfærdsvanskelige unge og dermed kommer i klemme. Hvis hun får ret i denne påstand, kan det betyde, at Danmark om få år vil stå med et endnu større socialt problem.

Erik Thorsted er en mand med et tæt kendskab til problemernes omfang. Som sekretariatschef i Fonden for Socialt Ansvar, der bl.a. omfatter Natteravnene, kender han den svenske undersøgelse og tror endda, at de 100 milliarder kr. er for lavt sat. Han efterlyser en langt stærkere forebyggende indsats.

“Når 7.000 mennesker går rundt og spiller natteravne i det daglige, hiver unge selvmordstruede mennesker væk fra togskinnerne, op af havne og ind fra vejene, så er det fordi, der er et ufatteligt stort behov blandt mange unge for at kunne læne sig op ad nogle rollemodeller, få stivet deres egen identitet af og få afklaret nogle problemer, som de ikke er vant til at diskutere med andre,” siger Erik Thorsted. Han mener, der i dag er en tendens til, at stærke familier skubber svage familier eller uregerlige børn fra sig i stedet for at hjælpe dem. “Men jo mere, man ekskluderer folk, jo mere stiger prislappen på konsekvenserne.”

Øjenåbner

I de senere år er cost-benefit-analyser på det præventive område blevet mere og mere udbredte specielt i USA og England. Myndighederne vil ikke blot have kvalitet for pengene. De vil også have valuta. Derfor skal nye forebyggende projekter gerne kunne dokumentere, at de både har en positiv effekt over for målgruppen og samtidig kan være en økonomisk gevinst for de offentlige pengekasser.

Disse landes analyser kan dog ikke overføres til danske forhold, da de har et helt anderledes velfærdssystem end det danske. Men det kan den svenske analyse. De to svenske nationaløkonomer og fremtidsforskere, Ingvar Nilsson og Anders Wadeskog, har kortlagt de økonomiske konsekvenser, hvis der ikke bliver grebet tidligt ind, og truede børn og unge derfor bliver marginaliseret.

Konklusionen er, at ud af en ungdomsårgang på 95.000 børn, er 12.160 i risikozonen for at blive narkomaner, alkoholikere, langtidsledige, psykisk syge eller syge på anden måde i længere tid. Nogle dør i en forholdsvis tidlig alder som følge af et hårdt liv. Andre lever længere tid.

Slår man alle samfunds- og velfærdsudgifter sammen over en 45-årig periode, vil de derfor være løbet op i 137 milliarder svenske kr. bare for en enkelt årgang. Dertil kommer det produktionstab og tabte skatteindtægter, som det svenske samfund går glip af, i forhold til hvis folk havde levet et “normalt liv.” Bliver det regnet med, løber den samlede regning op i 210 milliarder kr.

Som et eksempel på de økonomiske gevinster, samfundet kan høste ved at styrke forebyggelsen, fremhæver forskerne den svenske by Leksand. Her har man for forholdsvis få penge lavet en slags udvidet mødregruppe, hvor grupper af forældre fra alle samfundslag mødes første gang et halvt år før fødslen. Og det netværk skal efter planen fortsætte helt op til barnets 20. år for at medvirke til en sund og tryg opvækst for alle unge.

Ud af de ca. 800 børn mellem 0 og 7 år i Leksand, er omkring 100 i risikozonen. Men hvis bare et enkelt af disse børn undgår at blive marginaliseret, vil den forebyggende indsats have et økonomisk afkast på hele 336 pct.

Danske børn straffes hårdere

Intet tyder på, at svenske børn og unge hverken er mere eller mindre udsatte end danske. Da de to landes velfærdssystemer langt hen ad vejen er ens, giver den svenske undersøgelse derfor et klart fingerpeg om det enorme økonomiske potentiale, som Danmark også kan hive hjem, hvis man bliver bedre til at hjælpe truede børn og unge, så de ikke ender på sidelinjen.

Oven i købet kan regningen vise sig at være meget større end de 100 milliarder kr. For der er tilsyneladende nogle forskellige kulturelle og politiske opfattelser mellem de to lande om, hvor grænserne går på flere områder.

Danmark udsteder f.eks. over ti gange så hyppigt ubetingede domme til unge sammenlignet med Sverige. Mens der i Danmark blev udstedt 2,6 ubetingede domme pr. 1000 unge mellem 15 og 17 år i 2006, var det tilsvarende antal blot 0,2 i Sverige.

Juraprofessor Eva Smith mener, at denne tendens er et resultat af politikernes pres for hårdere straffe: “Det er beskæmmende, at vi ikke kan finde på andet. Alle forældre er jo bange for, at deres børn havner i dårligt selskab. Men anbringelser på sikrede institutioner er kun dårligt selskab”.

Mens Folketinget har diskuteret en række sanktioner som knivforbud, nedsættelse af den kriminelle lavalder, store pjækkebøder, forældres erstatningspligt, træk i børnecheken, flere anonyme vidner og militære opdragelsesanstalter, har Eva Smith og 15 andre medlemmer af regeringens Ungdomskommission arbejdet i to år på at komme med anbefalinger til at dæmme op for ungdomskriminaliteten. Resultatet kom i september. Den røde tråd gennem samtlige knap 700 sider er en massiv styrkelse af det forebyggende sociale arbejde.

Også på andre områder er der forskelle, som taler for, at det økonomiske potentiale er større end de 100 milliarder kr. pr. årgang. Danmark anbringer f.eks. langt flere børn og unge end i Sverige. Hver gang man i Danmark anbringer ti børn og unge uden for hjemmet, anbringer man i Sverige blot seks. Der er også stor forskel mellem de to lande på de typer af foranstaltninger, som bliver sat i værk over for udsatte unge. Mens godt 60 pct. af de anbragte unge i Danmark er placeret på en form for døgninstitution, er det kun 26 pct. af de svenske unge. Resten er primært i familiepleje, som er væsentlig billigere end institutionspladser.

Dertil kommer, at Danmark har et højere skattetryk end svenskerne. Mens Danmark indtager 1. pladsen blandt OECD-landene med et skattetryk på 48,3 pct. af BNP, udgør skatter “blot” 47,1 pct. af det svenske BNP. Danmark går dermed glip af større skatteindtægter, når marginaliserede ikke kan få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Turbo på forebyggelse

Den enorme gevinst ved at styrke forebyggelsen kan også aflæses på det nuværende arbejdsmarked. Selvom Danmark har haft en række gode år med høj vækst, øget beskæftigelse og rekordlav ledighed, har en kæmpe gruppe på 400.000 - 475.000 fortsat svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, viser en ny analyse fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Gruppen omfatter folk med sociale problemer, helbredsproblemer eller handicap. De er alle i den arbejdsdygtige alder, men er nu mere eller mindre permanent parkeret på forskellige former for forsørgelse som førtidspension, revalideringsydelse, kontanthjælp, sygedagpenge eller ledighedsydelse.

Øget forebyggelse på det sociale område kan derfor være en af de mest effektive måder til at få stoppet fødekæden og dermed knække kurven, så færre bliver permanent parkeret uden for det ordinære arbejdsmarked. Og der synes da også at være stor vilje blandt velfærdssamfundets frontpersonale til at sætte langt mere turbo på forebyggelsesområdet.

Over 800 medlemmer af Danmarkshistoriens største velfærdspanel, som Mandag Morgen har taget initiativ til, opfordrer politikerne i de nye kommunalbestyrelser og regionsråd til at sætte forebyggelse øverst på den politiske dagsorden de næste fire år sammen med bekæmpelse af den stigende ungdomsarbejdsløshed.

Panelet består af en stribe af velfærdssamfundets nøglepersoner, lige fra kommunaldirektører, afdelingschefer og offentlige institutionsledere, over ledere fra fagbevægelse, til repræsentanter fra private virksomheder og frivillige organisationer.

Som et af medlemmerne udtrykker det: “Allerede i børnehaven og efterfølgende i skolen har de ansatte en god ide om, hvem der bliver dyre for samfundet senere. Den offentlige sektor skal kunne støtte disse familier langt mere effektivt.”

Hvis kommunerne skal have held til at dæmme op for udviklingen, er der behov for at tænke i helt nye baner og ikke mindst langsigtet. Som et andet medlem af Velfærdspanelet siger: “Vi skal tænke ret utraditionelt. De forebyggelsesmetoder, vi har anvendt hidtil, har jo vist sig at have en ringe effekt.”

Juraprofessor Eva Smith er varm fortaler for at styrke den forebyggende indsats. Hun efterlyser, at de kommunale politikere hæver ambitionerne og tænker mere langsigtet end blot frem til næste valgperiode.

“Det er meget svært for dem at tænke bare 10 år frem i tiden. Og 20 år er et perspektiv, som de slet ikke kan rumme. Det er demokratiets forbandelse, at man kun kan tænke fire år frem.”

Kilder:

• Ingvar Nilsson og Anders Wadeskog: Det er bättre att stämma i bäcken än i ån, 2008.
• Justitsministeriet: Indsatsen mod ungdomskriminalitet, 2009.
• SFI: Institutionsanbringelse af unge i Norden, 2009.
• OECD: Revenue Statistics 1965-2008, 2009.
• SL: Økonomi og styring på det specialiserede sociale område, 2009.

Skrevet af Torben K. Andersen | Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Artiklen er en af historierne i denne uges Mandag Morgen. Hvis du er abonnent, kan du læse historien enten i den trykte udgave af Mandag Morgen eller på vores nye webplatform Mandag Morgen Share, hvor du samtidig har adgang til mere end 5000 analyser.