Portræt af en ildsjæl

Skrevet af Theis Stoltze Kaspersen, Mandag Morgen

Jeg kan sagtens forstå, at lederne finder mig vildt irriterende. De beder mig om at vælge en middelvej, og jeg vil gerne være mindre irriterende, men det vil ødelægge mit drive for at skabe udvikling og tænke nyt.

Interview med Claus Beck Schmidt, medlem af Velfærdspanelet, ildsjæl og miljøtekniker i Københavns Kommune.

Hvorfor er du med i Velfærdspanelet?
Alt, der har med innovation, er spændende, og jeg støtter gerne op om alle initiativer, der vil fremme nytænkning og udvikling i samfundet. Den offentlige sektor er på nuværende tidspunkt sandet til. Bureaukratiet er alt for fremherskende, og der er stort behov for fornyelse. Ja egentlig burde man skrotte det hele og så bygge en ny struktur og kultur op fra grunden. Men det kan vi jo nok ikke, så Velfærdens innovatører og Velfærdspanelet kan forhåbentlig være med til at få rodet lidt op i gryden, så mulighederne for innovation bliver bedre. Jeg vil fremad og have udvikling. Hvis du blot sætter dig ned og venter, sker der ingenting. Jeg deltager i panelet, dels fordi jeg har meninger, jeg vil ud med, og dels fordi der er brug for, at vi får noget debat i gang. Samtidig er inspiration et nøgleord for mig, og delingen af eksempler på hjemmesiden er en god kilde til netop inspiration.  

Hvordan arbejder I med innovation på din arbejdsplads?
Vi arbejder ikke særlig systematisk med innovationen. Det er nærmest bare blevet en præmis, at vi skal udvikle os. Ideerne kommer bare hele tiden, og så forsøger vi at sætte nogle skibe i søen. Nomineringen ”Mobil vagtordning på miljøklager” var noget af det første, vi fik skabt, og det blev lynhurtig en succes. Siden har det udviklet sig i en positiv spiral i takt med succeserne. Den nærmeste ledelse har også fået mere tillid til os. Derfor får vi nu mere plads, og vi er blevet bedre til benytte de benspænd, vi møder, konstruktivt. 

Hvordan fandt I på den mobile vagtordning?
Vi satte os i kundernes sted og valgte ’kundefokus’ som vores mantra. Vi valgte at vende bøtten om og fokusere på kunderne frem for alle de kommunale retningslinjer og manualer. Den mobile vagtordning er blevet en succes, fordi kunderne får positive oplevelser, når de klager over fx støjgener fra en byggeplads. I stedet for at følge de traditionelle procedurer kører vi nu direkte ud til kunden, som klager, og starter behandlingen med det samme. Det giver en enorm positiv feedback, fordi folk ikke forventer hurtig respons fra kommunen.
Men man får en masse knubs, når man bryder med procedurerne. Det skal man være forberedt på. Nye ideer bliver ofte ikke til noget alene på grund af plejer-mentaliteten – ”sådan plejer vi ikke at gøre”. Alligevel må man ikke lade sig slå ud. Den offentlige sektor SKAL bare udvikle sig, og det står lysende klart i mit hoved.

Det er ganske tydeligt, at du brænder for innovation, og at du på mange måder er det, man kan betegne som en ildsjæl. Alene antallet af kommentarer fra dig på Velfærdens­innovatører.dk viser jo tydeligt, at du er ekstremt engageret. Hvordan oplever du, at du bliver modtaget som ildsjæl?
Man møder modstand hele tiden, og man er nødt til at blive vant til det. Jeg oplever næsten aldrig, at der er nogen belønninger ved at være ildsjæl eller i at udvikle noget. Man bliver hurtigt et irritationsmoment. Jeg føler ikke rigtig, at de forstår mig. Jeg er ligeglad, hvad jeg får i løn. Hvis jeg bare får lov at sætte ting i søen og får lov til at søge inspirationen. Og jeg forstår grundlæggende ikke, hvorfor jeg skal have det så besværligt. Hvis jeg selv funderer lidt over det, så burde systemet jo egentlig være kisteglad for at have sådan en som mig siddende. De burde udnytte mig noget mere konstruktivt. Man burde have licens til at udvikle.

Kan du forstå, hvorfor du kan blive opfattet som enormt irriterende af dine ledere?
Jeg kan sagtens forstå, at lederne finder mig vildt irriterende. De beder mig om at vælge en middelvej, og jeg vil gerne være mindre irriterende, men det vil ødelægge mit drive for at skabe udvikling og tænke nyt. Jeg kan ikke det der med hele tiden at skulle indrette mig efter, hvordan direktøren gerne vil have det.
Og hvorfor skal jeg egentlig det? At sidde og skrive projektforslag og forsøge at fedte mine forslag igennem, det gider jeg ikke. Det er ikke det, jeg ønsker, og det dræber initiativet. Lige så snart en god ide lægges ned i de traditionelle rammer, så dræber det udviklingen – som Annemette Digmann siger: ”Hvis du kender løsningen på forhånd, så er det ikke innovation”. Derfor kan man ikke bare sætte sig ned og udfylde alle formularerne for et nyt projekt på forhånd – man kender jo ikke svaret, og ideen skal have lov at udvikle sig uden de besnærende rammer.
Jeg vil i stedet meget gerne have ledelsen med ud til frontlinjen, så de kan se, hvad der foregår. Jeg kunne godt tænke mig nogle politikere, der vil tage med ud i nattelivet og selv opleve, hvad der sker ude i frontlinjen.

Har du et motto, du vil dele med resten af Velfærdspanelet?
Jeg kan godt lide Tom Peters, der siger: ”Du skal belønne intelligente fejl og straffe middelmådige succeser”. Det kan vi lære noget af i det offentlige. Vi har en tendens til at søge det middelmådige for at sikre en middelmådig tilfredshed. Og når vi gør det, så sker der ikke noget. Vi skal i stedet søge at overraske positivt. Det vil give plads til udvikling og nytænkning.


Læs nomineringen af den mobile vagtordning på miljøklager her.

Har du en god historie eller et spørgsmål, du gerne vil stille til Velfærdspanelet, så skriv til os Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. .