Læs mere om Velfærdens Innovationsdag 2011
Bestil Velfærdens Innovationskatalog 2011
bliv_medlem_af_velfaerdspanelet

Tilmeld nyhedsbrev



Ja, tak. Jeg vil gerne tilmelde mig nyhedsbrevet fra Velfærdens Innovatører.




Portræt: Det er ikke de gode idéer, der mangler

Jeg forsøger at skabe en kommunikationskultur, der inviterer til, at medarbejderne henvender sig til mig og til hinanden med de gode idéer. Meget innovation foregår gennem selve interaktionen mellem mennesker, og det gælder om at forankre denne i organisationen.

Interview med Charlotte Kjeldsen Krarup, medlem af Velfærdspanelet og kreativ direktør i FORA, Erhvervs- og Byggestyrelsens enhed for Forskning og Analyse.

Hvordan arbejder du med innovation?
Jeg arbejder både fagligt og operationelt med innovation. På det faglige område arbejder jeg med følgende spørgsmål: Hvad er det, der driver innovation i de mest innovative virksomheder? Hvilke politiske implikationer har det? Og hvordan bakker man op om det?
Som leder er min rolle mere operationel. FORA er en enormt kreativ arbejdsplads, og for mig gælder det om at give handlerum, så medarbejderne har plads til at udfolde sig.

Hvordan skaber du et kreativt arbejdsmiljø?
Det handler først og fremmest om at anerkende og understøtte de mennesker, der har gode idéer og drive. Jeg forsøger at skabe en kommunikationskultur, der inviterer til, at medarbejderne henvender sig til mig og til hinanden med de gode idéer. Meget innovation foregår gennem selve interaktionen mellem mennesker, og det gælder om at forankre denne i organisationen.  
Men ofte er det ikke de gode idéer, der mangler. Det er nærmere at få udvalgt de bedste idéer og få dem implementeret, så vi får hele værdikæden med.

Findes der en opskrift på, hvordan en idé bliver til et produkt?
Innovation udvikler sig hele tiden, og det ligger i dens natur, at der er meget, man ikke kan måle, veje og forudsige. Men der findes forskellige strukturelle tiltag, man kan tilegne sig for at facilitere selve processen. Og det behøver ikke være store tiltag. F.eks. kom nogle medarbejdere med en idé til en ny måde at afholde møder på, en såkaldt elevatortale. Man pitcher en ide og modtager så feedback fra de andre. Det er en simpel måde at videndele på og få tænkt ud af boksen. Det gør vi ca. en gang om måneden.  Vi har også udviklet konkrete projektredskaber som et afrapporteringssystem.

At sætte innovationen i system, er en af de klassiske udfordringer ved en kreativ arbejdsplads. Derfor har vi også fokuseret på at udvikle en del procesinnovationer, der gør hverdagen nemmere for os.


Har du en god historie eller et spørgsmål, du gerne vil stille til Velfærdspanelet, så skriv til os Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. .

Kommentarer

Claus Beck Schmidt mener at

Det er ikke helt skævt det her. Det ville jeg godt kunne leve med. Jeg har en eller anden kongstanke om, at man ikke skal fokusere så meget på processerne men mere skabe miljøer, rum og plads til at det nye kan vokse frem. Og så skal der talentudvikles. Det er ikke alle der kan finde ud af at udvikle. Guskelov for det. Det skal vi erkende og udnytte offensivt
december 08, 2009

Claus Beck Schmidt mener at

I har vel ikke lige et ledigt job i FORA?
december 08, 2009

Hvad mener du?

busy