Viden og vækst

”Hvordan udvikler vi en folkeskole, der også i fremtiden matcher samfundets og elevernes behov? "

Folkeskolen er helt afgørende for at skabe et velfungerende velfærdssamfund. Danske børn skal have de sociale og faglige kompetencer, de har brug for, for at være ressourcestærke borgere i velfærdssamfundet. Det handler bl.a. om at sikre, at eleverne uddanner sig videre. I en tid med øget international konkurrence bliver folkeskolens rolle stadig mere vigtig.

På vejen mod udviklingen af fremtidens folkeskole behøver vi at adressere de stigende udgifter til specialundervisning, finde svar på hvordan vi kan lave mere undervisningsdifferentiering, blive bedre til at anvende teknologi og bruge nye organiseringsformer.

Vi kalder derfor på velfærdsløsninger, der fx viser:

• Færre elever i specialundervisningen
Tendensen er ikke til at tage fejl af: Udgifterne til specialundervisning er kraftigt stigende. Forklaringer er der mange af: Flere får diagnoser, den normale klasse er blevet mindre rummelig og så videre. De mange forklaringer viser, at der ikke findes entydige eller gyldne løsninger. Vi kalder derfor på løsnin-ger, der viser, at kurven for udgifter til specialundervisning kan knækkes.

• Plads til stærke og svage elever
En af folkeskolens kongstanker er, at eleverne skal møde hinanden på tværs af skel. Samtidig kalder vi på at dyrke den enkeltes potentiale i endnu højere grad end tidligere. Vi kalder på løsninger, der viser, hvordan vi både fastholder folkeskolens bredde og samtidig skaber rum, så den enkelte elevs potentiale dyrkes og udvikles.

• Den teknologiske folkeskole
Teknologi spiller en helt afgørende rolle i fremtidens folkeskole. Hidtil er det især eksamener, der har været udsat for en gennemgribende teknologificering. Men potentialet i at integrere teknologien bredere og dybere i folkeskolens undervisning er enormt. Teknologi kan øge læring og fleksibilitet og ruste eleverne til videre uddannelse og i kontakten til arbejdsmarkedet. Vi kalder på løsninger, hvor teknologi integreres i folkeskolen med effekt.

• En folkeskole for både piger og drenge
Flere undersøgelser viser, at drengene som gruppe klarer sig dårligere i folkeskolen end pigerne. Hvis denne udvikling ikke vendes, bliver der færre dygtige drenge i hele uddannelsessystemet og i sidste ende på arbejdsmarkedet. Vi kalder derfor på løsninger, som formår at aktivere drengenes indlærings-evne, uden at det sker på bekostning af pigernes indlæring.

• Udvikling af alle talenter
Mange elever ”tabes” tidligt i uddannelsessystemet, fordi folkeskolen ofte ikke evner at imødekomme de elever, der ikke er bogligt stærke. Derfor er der behov for, at folkeskole udvikler alle slags talenter – og skaber lyst til læring hos alle. Bl.a. peger flere velfærdsledere på behovet for, at skolerne sætter fokus på ikke-boglige kompetencer. Fx ved at integrere fysisk aktivitet i de mere boglige fag. Vi kalder derfor på løsninger, som viser, at folkeskolen kan opdyrke og udvikle en forskelligartet talentmasse.

• Samarbejde mellem pædagoger og lærere
 I de sidste ti år har pædagoger spillet en større rolle i selve undervisningen i folkeskolen. Det har der været mange positive effekter af. Men der opleves også en del udfordringer, når pædagogfagligheden og lærerfagligheden møder hinanden. Meget tyder på, at de to faggrupper i fremtidens folkeskole får et endnu tættere samarbejde. Vi kalder derfor på løsninger, der viser vejen til gode samarbejder på tværs af de to fagligheder.

• Den tidssvarende folkeskole
Flere ledere i velfærdspanelet peger på, at folkeskolens organisering er utidssvarende. Skoleklokken, de fysiske lokaler, relationen mellem lærer og elev, den aldersbaserede inddeling mv. er udtryk for en organisering, der har rod i et gammeldags tankesæt. Vi indkalder derfor løsninger, hvor selve organise-ringen af folkeskolen matcher morgendagens samfund.

• En folkeskole uden præstationsangst
Målsætningen om, at 95 pct. af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, understre-ger, at uddannelse er det altafgørende konkurrenceparameter i fremtidens vidensamfund. Derfor er der behov for en folkeskole, som ”producerer” elever, der har forudsætningerne for videre uddannelse i orden. Men dansk skolekultur har ikke tradition for at sætte fokus på krav og præstationer. Vi kalder på løsninger, der viser, hvordan fokus på præstationer og målbare resultater kan bruges til at forbedre folkeskolen.

• Mor, far og folkeskolen
Folkeskolen udfordres i disse år af manglende anerkendelse og respekt for lærernes og skoleledernes faglighed. Forældrene ser ofte kritisk på folkeskolen. På mange måder er forældrene lige nu pacificeret i forhold til folkeskolen. Kunne man forestille sig, at far og mor blev inddraget dybere i undervisningen og den øvrige hverdag på folkeskolen? Det ville slå flere fluer med samme smæk: Folkeskolen vil få en enorm mængde af potentielle ressourcer til sin rådighed, og forældrene ville få et mere nuanceret billede af den hverdag, der udspiller sig på folkeskolen. Vi indkalder derfor løsninger, der demonstrerer gode samarbejdsmåder mellem forældre og folkeskole.

• Iværksætteri på skoleskemaet
Danmark skal i fremtiden leve af evnen til at få og omsætte nye idéer. Danmarks fremtidige vækst er med andre ord funderet på iværksætteri. Der er allerede tiltag i folkeskolen, der fokuserer på at opdyrke denne kompetence, men der er behov for endnu flere. Vi indkalder løsninger, hvor læring af iværksætteri allerede i de tidligere klasser bliver en del af folkeskolens DNA.


Alle løsninger er velkomne. Det kan være store omfattende initiativer, der radikalt ændrer skolens opbygning eller løsninger i langt mindre skala, som adressere et bestemt tema. Har du fx eksempler fra en skole, hvor man formår at dæmpe udgifterne til specialundervisning på en bæredygtig måde? Eller initiativer under udvikling, hvor inddragelsen af teknologi giver oplagte fordele for elever såvel som lærere?