Bro over velfærdskløften

”Hvordan skaber vi sammenhæng mellem borgernes forventninger og den velfærd, der leveres?"

Velfærdskløften beskriver udfordringen, at borgernes forventninger overstiger de konkrete leverancer, som velfærdssektoren udbyder. Udtrykt med de økonomiske briller på, kan velfærdssektoren ikke efterkomme borgernes efterspørgsel på velfærd. Kort sagt: efterspørgsel overstiger udbud.

Velfærdskløften knytter sig derfor ikke til særlige sektorer i velfærdssamfundet. Tværtimod. Den beskriver en udfordring, som gør sig gældende på tværs i velfærdssektoren og særligt i borgerens møde med de dele af sektoren, der er direkte leverandør af velfærdsydelser.

Vi kalder på velfærdsløsninger, der fx viser:

• Klar kommunikation fra velfærdslederne
En velfærdsleder fra velfærdspanelet skriver: ”Vi behøver en pædagogisk kommunikativ revolution.”  I dag er velfærdssektoren presset, og der gives politiske løfter om både nulvækst og serviceforbedringer. Der er behov for, at borgeren i mødet med velfærdssamfundets institutioner og ledere møder professionel og ikke mindst ærlig kommunikation. Vi kalder på løsninger, der viser, hvordan velfærdskommunikation kan være ærlig og til at forstå.

• Fortællingen om den effektive offentlige sektor
Historier om borgernes kamp mod systemet optræder hyppigt i medierne. Velfærdssamfundet skuffer, når borgernes krav ikke honoreres. En del af løsningen skal findes i driften af effektive og smidige velfærdsinstitutioner. De gode historier om det, der lykkes, kan være med til at nedbryde usandfærdige myter og øge arbejdsglæden på velfærdens arbejdspladser. Vi kalder på løsninger, der demonterer myter om dovne eller uduelige velfærdsinstitutioner.

• Velfærd koster (rigtige) penge
Velfærdsleverancer er ikke gratis og har aldrig været det. Hvis borgerne opfatter velfærdsleverancer som en gratis buffet af services, kan afstanden mellem borgernes forventninger og den faktisk leverede velfærd næppe mindskes. Der er brug for at tydeliggøre, hvad ydelser koster, også i forhold til andre ydelser. Vi kalder på løsninger, der på en sober måde giver borgerne indblik i og forståelse af, at velfærdsydelser ikke er gratis.

• Forskellig velfærd til forskellige danskere
Ikke alle borgere har de samme behov. Differentiering af velfærdsydelserne giver mening for både borger og velfærdssamfund. Nogle velfærdsinstitutioner er i gang, men endnu flere kan skabe smartere, nemmere og mere fleksible løsninger. Vi kalder på løsninger, der viser, hvordan velfærd kan leveres på forskellige måder, så ydelserne altid matcher og aldrig overstiger borgernes behov.

• Anderledes velfærd til de stærke
Differentiering i leveringen af velfærd er afgørende for fremtidens velfærdssamfund. Flest muligt skal være i stand til at mestre deres liv selvstændigt – det må simpelthen altid være ambitionen. Livet skal ikke være en kommunal, regional eller statslig opgave. Vi kalder på løsninger, der demonstrerer, hvor-dan ressourcestærke borgeres velfærd kan se anderledes ud end i dag – og dermed nedbringe det nuværende ressourcetræk fra denne gruppe.

• Den aktive borger
Relationen mellem system og borger minder pt. for meget om en gammeldags købmandsbutik, hvor borgeren møder op ved skranken, og hvor købmanden udfører alt arbejdet. Sådan bør det ikke være. Det er ikke effektivt. Tværtimod pacificeres borgeren, og risikoen for at borgeren bliver afhængig af offentlige ydelser, øges. Målet må altid være, at borgeren bliver uafhængig af systemets velfærdsydelser. Det handler bl.a. om at indrette systemet, så der gøres plads til en mere aktiv borgerrolle. Vi kalder derfor på løsninger, hvor borgeren aktiveres, så hun spiller en større rolle i egen velfærd.


Alle løsninger er velkomne.