Projekt Online Omsorg
Skrevet af Christoffer Hellmann, pressechef, KMD
Projekt Online Omsorg har netop fået tilsagn fra ABT-fonden om 5,4 mio. kr. til at afprøve en multifunktionel digital videokontakt mellem borgere, som er visiteret til omsorgsydelser, deres pårørende og kommunen.
Online Omsorg er udviklet af KMD og afprøves i samarbejde med Aalborg, Greve, Kerteminde og Aabenraa kommuner i 2011.
Projektets ide er at etablere én intuitiv enkel adgang til digital service, så også den ældre del af befolkningen, som ikke bruger it, både kan modtage digitale services og selv benytte Online Omsorg til at bevare deres sociale netværk ved direkte videokontakt med familie og venner. Kernen i projektet er en portal tilgængelig på en multifunktionel digital touch screen. Den giver adgang til digitale ydelser og kontaktmuligheder, som er relevante for borgernes omsorg. De kan leveres af både kommunen og private leverandører.
Udgangspunktet er, at 15-20 omsorgsydelser inden for hjemmepleje og genoptræning, som i dag leveres i borgerens hjem, kan leveres digitalt. De ydelsestyper som helt eller delvis kan leveres som digital ydelse er bl.a.: Rådgivning fra hjemmehjælpen og hjemmeplejen, genoptræning, påmindelser, informationsmaterialer om madplaner, kostplaner, arrangementer og forsinkelser, til- og frameldinger til madservice, kørsel og kommunale arrangementer. Indberetning af helbredsmålinger, nødopkaldskontakt, aftalt overvågning m.v. 
Online omsorg er en it-løsning, der tager udgangspunkt i, at ansigt-til-ansigt-tid ikke altid behøver at være fysisk. KMD tror på, at den hurtige og nemme kontakt kan være med til, at borgeren kan blive mere selvhjulpen, modtage hurtigere og mere kvalificeret rådgivning samt opnå større tryghed og mindre ensomhed.
Læs mere om projektet på ABT-fondens hjemmeside (klik her).
kjell sjursen mener at
|
Hei Gratulerer med flott initiativ og løsning. Vi har forsøkt å utvikle noe tilsvarende men det har stoppet opp grunnet mangel på risikovillig kapital. Men ideen er kanskje å se om det kan skapes synergier fra deres løsninger til Norge. |
Jesper Jørgen mener at
|
I Finland kører EU pilotprojekt "Safe Home" på universitetet Laurea I Espoo og her er resultaterne med platformen rigtig gode. En lille film omkring løsningen her - www.caringtv.fi. www.turvallinenkotihanke.fi I Danmark forhandles løsningen af CareTV Solutions - www.caretvsolutions.com |















