Det Regionale Netværk – bedre dialog med brugerne
Skrevet af Tina Kaare, kommunikationschef, Udlændingeservice
Det Regionale Netværk –  bedre dialog med brugerne
Udlændingeservice oprettede i starten af 2010 det Regionale Netværk, der er et netværk rettet mod kommunale integrationsmedarbejdere, jobcentermedarbejdere, frivillige, advokater, indvandrerforeninger og andre, der i det daglige fungerer som formidlere af reglerne på udlændingeområdet samt enkeltbrugere.
Det Regionale Netværk består af 2 dele – et mailnetværk og minimum 10 årlige møder rundt i hele landet. Mailnetværket har i dag flere end 600 tilmeldte, og der sendes løbende nyhedsmails med relevant information på udlændingeområdet til netværket. På møderne gennemgås et eller flere emner på udlændingeområdet – i 2010 har der været fokus på reglerne om ægtefællesammenføring, de nye regler om tidsubegrænset opholdstilladelse, og det nye krav om bestået indvandringsprøve. Deltagerne har også selv mulighed for at melde ind til Udlændingeservice, hvis der skulle være en særlig interesse for bestemt emner.
På møderne har deltagerne mulighed for at stille spørgsmål om reglerne. Der holdes derudover flere længere pauser hvor deltagerne har mulighed for at tale med medarbejderne fra Udlændingeservice, spørge til deres egen sag eller generelt til reglerne på udlændingeområdet.
Endelig har deltagerne mulighed for at trække på en målrettet kontakt i Udlændingeservice.
Â
Hvad har løsningen bidraget til?
Løsningen med det Regionale Netværk har bedraget til en bedre kommunikation til vores brugere. Udlændingeservice får mulighed til at forklare vores brugere hvad der skal til for at opfylde reglerne om en opholdstilladelse i Danmark, hvordan sagerne behandles og  ideer til fortsat forbedring af vores kommunikation til brugerne. Brugerne får mulighed for at stille alle deres spørgsmål, de får bedre indsigt i reglerne og mulighed for at tale med en medarbejder fra Udlændingeservice, uanset hvor i landet man bor.
Det Regionale Netværk bidrager på den måde til en bedre forventningsafstemning mellem bruger og myndighed og til en bedre dialog.















