Kampen mellem at være i køkkenet og samværet med beboeren

Skrevet af Lene Irlind, Konsulent og Partner, Plustid ApS

Vi har gjort det utallige gange i køkkenet på plejecenteret. Ryddet op, flyttet rundt på tingene, købt nyt hjælpeudstyr, mv. Men spørger man om den ældre beboer har oplevet mere nærvær fra personalet, er svaret ofte nej. Hvorfor er det så sådan? Et bud kunne være, er at det er fordi vores fokus ligger det forkerte sted, nemlig på alt det, der er væk fra beboeren.

Forestil dig i stedet, at beboeren er en kunde, der kommer ind i en forretning og du er ekspedienten, der lever af at have kunder i ”butikken”. Vores bud er, at du vil forsøge at holde dig ved kunden, så du altid er parat til at hjælpe.

Prøv at overføre dette til en spisesituation på et plejecenter.

En beboer er kommet ud til morgenmad, du er plejeren og du skal nu, som ekspedienten, være der for beboeren (der er så at sige ”kunder i butikken”). Du siger; ”Godmorgen fru Jensen. Sæt Dem ned ved morgenbordet her sammen med mig. Hvad kan jeg hjælpe Dem med i dag?” Fru Jensen siger; ”Et stykke friskt toastbrød med ost – uden smør.” Du svarer; ”Ja, så gerne – lige et øjeblik.” Du sidder nu ved spisebordet. Alt hvad du skal bruge er lige ved hånden – ALT sammen. Uden at forlade fru Jensen klarer du alle hendes ønsker, ikke noget med at gå ud i køkkenet, ind igen og tilbage i køkkenet, fordi du har glemt noget, eller fordi du nu skal ekspedere en anden beboer der er kommet til morgenmad.

Alt det du skal bruge er lige ved hånden, fordi vi har indrettet os anderledes. Og forestil dig så hvad lugten af friskristet toastbrød vil gøre for den ældre beboer, eller den smag en smørklat der lige er smeltet på en helt nylavet portion havregrød. Ikke noget med ostemadder under cellofan, der har stået et par timer.

Løsningen, hvor plejeren bliver ved spisebordet er ved at være en realitet på et plejecenter i Frederiksberg Kommune. Plejernes tid til beboeren er to-, tre- ja sågar firedoblet efter man har indset, at det er beboeren, der er kunde og det er ham eller hende det handler om at betjene. Jo mere, jo bedre. Så må vi indrette os anderledes for at få det til at ske.

Hvad har løsningen bidraget til?

Allerede nu er plejepersonalet blevet lettet for byrder ved borddækning og afrydning i spisesituationerne svarende til 521 timer pr. år. Fordi vi har indrettet os på en ny måde.

Det betød et farvel til 44 % håndteringer (eller vi kunne sige ”fjernet spild” for 354 timer pr. år) og det betød 57 % mindre transport (eller ”fjernet spild” for 167 timer pr. år).

Skulle man gøre det op i kr. svarer det til kr. 82.600 pr. år der er sparet, mens den ældre beboer fik mere samvær.

Om det at spare: Man kan skære på langs eller på tværs, i budgetposter eller på personer. Så længe man skærer ud fra disse økonomiske oplagte ”klumper” vil man altid også skære i det, der er værdi.

Hvad nu hvis man kunne skille værdi og spild ad, og det var muligt udelukkende at skære i spildet. Så ville man fjerne ”klumper” af spild når man skar, men værdien, ja den blev bevaret. Man kunne fristet til at kalde det bæredygtig besparelse, eller vejen til mere samvær.