Rudersdal Kommune - AGIL digital innovation
Skrevet af Signe Ramstedt Bertelsen
Over de sidste to år, har Rudersdal kommune arbejdet med digital innovation. Arbejdet har resulteret i en fælles platform, hvor medarbejdere og ledere fra alle dele af kommunen udvikler ideer til nye digitale løsninger, som kombinerer intelligent digital service og effektivisering. Både med effekt internt i organisationen, men i høj grad også for kommunens borgere. Projektet kombinerer den stærke tekniske innovation i det personaliserede, digitale borgerunivers ”Min Rude” (link til kort film om "Min Rude") med en strategisk, kulturel og organisatorisk ramme, der udgør en ny og ambitiøs overligger for digital udvikling i hele organisationen. Resultatet er innovationskraft med snebolds-effekt.
Det organisatoriske set-up sikrer at der er kort fra idé til handling, og projektet understøttes af en ”Det må da kunne gøres smartere”-holdning og en ”just do it”-logik. Derfor bliver fremdrift og resultater hurtigt til at få øje på. Og det styrker opbakningen blandt både medarbejdere og borgere.
Medarbejdernes rolle som ambassadører og idéudviklere er tænkt ind fra starten i kraft af den særlige medarbejderudgave af Min Rude, der både skaber kendskab og ejerskab til borgeruniverset og løfter medarbejdernes oplevelse af, hvad der faktisk kan lade sig gøre. Projektet har været særlig fokuseret på det centrale område med Borgerservice og centrale stabsfunktioner, men rækker videre end det.
Hvad har løsningen bidraget til?
Konkret har Rudersdal-projektet resulteret i en række digitale verdensnyheder, fx:- Mobilruden (vinder af Digitaliseringsprisen 2010)
- NemKalender - den digitale familiekalender, der automatisk minder borgeren om frister, aftaler mv.
- NemFuldmagt - giver mulighed for at give betroede pårørende digital fuldmagt på tværs af systemer
- Medarbejderruden - digitaliserer og effekviserer en række administrative processer mellem medarbejdere og kommune
- NemChef - digitaliserer og effekviserer en række administrative processer mellem medarbejdere og kommune
Den fælles platform for AGIL digital innovation har bl.a. udmøntet sig i etableringen af projektet ”Effektivisering gennem digitalisering og organisationsudvikling”, hvor alle forvaltningsområder bidrager med reel og målbar effektivisering. Projektet skal netto bidrage med seks mio kr. årligt.
Det forventes at den fulde digitalisering af fraværsindberetninger vil spare min. 2800 arbejdstimer. Et initiativ, der implementeres i hele organisationen i løbet af vinteren 2010. Kørselsgodtgørelse er som første proces fuldt digitaliseret, også med klar effektiviseringsgevinst.
AGIL digital Innovation var nomineret til KL’s Innovationspris 2010
(Se desuden Inspirationskataloget med bidragene til KL’s Innovationspris 2010)















