Læs mere om Velfærdens Innovationsdag 2011
Bestil Velfærdens Innovationskatalog 2011
bliv_medlem_af_velfaerdspanelet

Tilmeld nyhedsbrev



Ja, tak. Jeg vil gerne tilmelde mig nyhedsbrevet fra Velfærdens Innovatører.




Løsninger 2010


Her kan du klikke dig ind og læse alle indsendte løsningsforslag.

Automatiseret sagsbehandling

Hvor mange stjerner giver du denne løsning? markér med musen:
Mere end 100.000 mennesker i den offentlige sektor arbejder med behandling af borgernes sager. Kan vi gøre jobbene som sagsbehandlere mere spændende samtidig med, at vi frigør ressourcer fra sagsbehandlingen? Ressourcer, som vi skal bruge til at sikre velfærdssamfundet, f.eks. ved at gøre en større indsats for de syge og ældre.

Arbejdsskadestyrelsen gennemfører et projekt, der skal tjene begge formål. Idéen med projektet er at lade et IT-system udføre de opgaver, der er styret af klare regler. Som konsekvens får sagsbehandleren mere tid til betjening af borgeren og de faglige vurderinger.

Lad os tage et eksempel på en klar regel. Hvis en person har anmeldt en arbejdsskade af typen ’tennisalbue’ og har udført et arbejde af typen ’slagteriarbejder’ af en varighed af ’mere end 12 måneder’, skal arbejdsskaden normalt anerkendes. De regler kan vi lægge ind i en regelmaskine. Reglerne kan være lette som i dette eksempel. Eller svære som f.eks. ved beregning af erstatning for tab af erhvervsevne. Så længe reglerne er objektive /utvetydige, kan maskinen komme med forslag til næste skridt.

Der er ikke noget nyt i, at vi kan lægge regler ind i systemerne. Det har vi gjort lige så længe, vi har haft dem. Det nye er, at vi kan sætte reglerne op som parametre i stedet for programkode. Det er hele idéen med regelmaskinerne. Det betyder, at vi kan ændre reglerne enkelt, hurtigt og billigt. Vi behøver ikke være programmører. Vi kan være dygtige og erfarne sagsbehandlere, der kan lide at arbejde med logik og systematik.

Hvor systemerne tidligere har været en bremse for forbedringerne af borgerbetjening og sagsbehandling, bliver de nu en speeder. Den løbende faglige udvikling og it går op i en højere enhed.

Hvad har løsningen bidraget til?

Projektet skal bidrage til:
• Hurtigere sagsbehandling. Hvor den gennemsnitlige behandlingstid for en afgørelse i dag er 6,5 måneder, er målet om fem år 4,5 måneder.
• Billigere sagsbehandling. Hvor målet for antal afsluttede sager pr. medarbejder pr. år i 2009 er 193, er målet om fem år 236.
• Bedre kvalitet i sagsbehandlingen i forhold til de tilskadekomne, der får mere hjælp til besvarelse af spørgsmål fra Arbejdsskadestyrelsen
• Bedre kvalitet i samarbejdet med arbejdsgivere, forsikringsselskaber, fagforeninger m.fl. om oplysning af arbejdsskadesagerne
• Bedre kvalitet i jobbet som sagsbehandler, hvor der bliver endnu mere tid til betjening af borgeren og de faglige vurderinger

ABT-fonden (Anvendt Borgernær Teknologi) ser dette projekt som et eksempel på en innovativ løsning, der bidrager til at fremtidssikre velfærdssamfundet. Derfor har fonden givet tilskud til projektet.
Gå ind på ABT Fondens hjemmeside for mere information om Arbejdsskadestyrelsens projekt: www.abtfonden.dk
Kommentarer

Hvad mener du?

busy