Brugernes viden kan give bedre hospitaler
Skrevet af Arne Helgesen, Udviklingschef
På Herlev Hospital har man netop besluttet at anvende brugerdrevet design i forbindelse med 3 byggeprojekter. Forventningen er, at det giver bedre trivsel og kvalitet i behandlingsarbejdet og et bedre arbejdsmiljø for de ansatte. Desuden er der millioner at spare!På Herlev Hospital har direktionen besluttet at der skal gennemføres 3 brugerdrevne planlægningsforløb i forbindelse med de igangværende byggeprojekter. Der er hidtil gennemført 2 forløb, hvor personalet i Gastro-Enterologisk afdeling og Medicinsk-Kardiologisk afdeling har deltaget.
Den strukturerede metode til at involvere de ansatte er udviklet i et samarbejde mellem hospitalets arbejdsmiljøafdeling og Grontmij | Carl Bro’s arbejdsmiljøenhed, som også gennemfører processerne.
Metoden tager afsæt i, at der kan skabes væsentlige arbejdsmiljøforbedringer, når en brugergruppe sammen beskriver faggruppernes opgaver og de arbejdsgange, som skal foregå i den kommende bygning og formulerer ønsker og krav til rum og funktioner. Medarbejderne deltager i 3 heldagsseminarer, hvor de arbejder med:
• fremtidsperspektiver
• det gode arbejdsmiljø
• typiske patientforløb nu og i fremtiden
• funktions- og nærhedsdiagrammer
• ønsker og krav til rum og teknik
Ud af denne proces kommer der en LOG, hvor ønsker og krav til de forskellige rumtyper er formuleret.
På dialogmøder med de projekterende arkitekter og ingeniører afleveres og drøftes LOG’en som en del af grundlaget for at lave byggeprogram og dispositionsforslag, som også kommenteres af brugergruppen.
Hvad har løsningen bidraget til?
Jo bedre man kender brugerne desto bedre kan man ramme deres behov. Det lyder banalt. Ikke desto mindre kan erfaringer fra byggeprojekter i hospitalssektoren levere mange eksempler på, at man kunne have undgået store problemer ved at inddrage de ansatte og deres ekspertise på det rigtige tidspunkt.Ét sted er badeværelset for lille til, at man kan hjælpe patienten ordentligt. Et andet sted er en dør for smal til, at en kørestolsbruger kan komme igennem. Et tredje sted kan håndværkeren ikke komme til at servicere de tekniske installationer, fordi pladsen er for trang.
Når uhensigtsmæssige løsninger først er ført ud i livet er de ofte belastende for de ansatte, og hvis de skal laves om kræver de typisk både dyre og besværlige ombygninger.
Den slags problemer kan undgås med et brugerdrevet arbejdsdesign.
De hospitalsansatte er de største eksperter på de opgaver, som skal løses på hospitalerne. Det gælder alle faggrupper fra serviceassistenter og portører til sygeplejersker og læger på hvert sit område. Deres viden skal i spil, når man begynder at planlægge nybygninger og ombygninger. Og det skal ske inden arkitekter og ingeniører kommer til.
Kun sammen med brugerne kan man lave et oplyst grundlag, som sætter skarpt og relevant fokus på det arbejde, der skal udføres i bygningen. Og det er netop det Herlev Hospital har gjort.
Vi er overbeviste om, at der kan skabes en væsentlig forskel både for personalets velfærd, men også for patienter og pårørende, når man inddrager den centrale brugergruppe – medarbejderne – på det tidspunkt i byggeprocessen, hvor der er optimal mulighed for at få medindflydelse på de bygningsmæssige rammer.
Det vil desuden skabe et fokus, hvor bygningen ikke primært bliver et monument, men derimod en optimalt understøttende ramme for at skabe trivsel og udvikling på arbejdspladsen.
Samfundsmæssigt er der store beløb at spare og væsentligt bedre trivsel, kvalitet og arbejdsmiljø at vinde!
Kommentarer
Hvad mener du?
| < Forrige | Næste > |
|---|
















