Læs mere om Velfærdens Innovationsdag 2011
Bestil Velfærdens Innovationskatalog 2011
bliv_medlem_af_velfaerdspanelet
Bestil et foredrag

Tilmeld nyhedsbrev



Ja, tak. Jeg vil gerne tilmelde mig nyhedsbrevet fra Velfærdens Innovatører.




Arkiv Løsningsforslag fra 2009


Her kan du klikke dig ind og læse alle eksemplerne på velfærdsløsninger, der er blevet nomineret i 2009.

Kan "hårde" principper skabe mere ro, tid og plads til "bløde" værdier?

Ja, så afgjort siger de på Plejecentret Lindehaven i Ballerup. Igennem 2 år har de arbejdet intenst på at transformere sig selv om fra en såkaldt hvilende organisation til en selvforbedrende. De har gjort det med brug af Lean-filosofiens principper og værktøjer, med økonomisk støtte fra puljen til bedre ældrepleje (Indenrigs og Socialministeriet) samt konsulentfirmaet Plustid ApS.

Udgangspunktet var visionen ”Lindehaven - det bedste sted at bo og arbejde”. Fremgangsmåden var ubetinget at værne om kerneydelsen (pleje og omsorg af de ældre) den ”bløde” værdi, samtidig med at man med alle midler ville fjerne spild med de ”hårde” principper. Eller sagt på en anden måde Lindehaven er gået benhårdt efter at identificere og fjerne enhver ”udenomsaktivitet”, der ikke direkte skaber værdi i forhold til kerneydelsen f.eks. afbrydelser, ventetid, administration, logistik etc.

Lindehaven har også valgt at gå ”hele vejen” i deres brug Lean-filosofien, ligesom de har valgt at det skulle være overalt i organisationen.

Lindehaven har derfor fået etableret en medarbejderinvolverende forbedringsstruktur og alle arbejder med kontinuerte, systematiske, faktabaserede forbedringer i grupperegi af processer efter nøjagtig samme koncept som man ser det i kommercielle industri- og servicevirksomheder. Men samtidig holder Lindehaven sig som sagt konstant for øje ikke at lade de ”hårde” principper for produktivitet og præstation få indflydelse på plejehjemmets faglighed og omsorg dvs. den måde kerneydelsen leveres på (beboerne sættes altså ikke op på et samlebånd).

På den måde har Lindehaven formået at forene to sæt paradigmer under samme tag, som af mange ellers anses for uforenelige.

Hvad har løsningen bidraget til?

Ro om kerneydelsen mere tid til beboeren
Trafikken af plejere på vej til og fra depoter med hænderne fulde af forbrugsartikler ses ikke længere. Plejerne koncentrerer sig nu fuldt og helt om at skabe værdi for beboerne – pleje, omsorg, socialt samvær m.v. Forbrugsartiklerne leveres direkte til boligerne, og plejerne er glade over at være befriet fra de mange praktiske opgaver med at hente og bringe forbrugsartikler til fordel for det arbejde, de egentlig er uddannet til at udføre. Plejerne er også glade over de langt færre afbrydelser de oplever i deres primære arbejdsopgaver og over at ikke at skulle gå helt så mange skridt i hverdagen som før.

Effektive forbedringer af logistikken af forbrugsartikler
Den fuldstændige fjernelse af logistikken fra plejerne har gjort det muligt at arbejde systematisk med at minimere de ressourcer, der medgår til i det hele taget at få forbrugsartiklerne ud i boligerne. Samtidig kan dem, som leverer forbrugsartiklerne nu lettere arbejde med fortsatte forbedringer af leveringsprocesserne.
Det er vigtigt at sige, at der ikke er flere, der leverer forbrugsartikler end før. Leveringen sker bare langt mere effektivt og som sagt uden tid og ressourcer fra plejerne.

Omgivelserne husker for medarbejderne
Der er defineret nye standarder for orden og ryddelighed og introduceret nye teknikker, som gør, at omgivelserne hjælper medarbejderne med at huske ting, som de ellers selv skulle gå og huske på. Samme teknikker skaber fælles enighed om, hvor tingene skal opbevares, når de ikke er i brug, hvilket igen gør det nemt at finde ting igen.

Flere kulturelle og sociale aktiviteter
I takt med at "ikke-værdiskabende" aktiviteter identificeres og fjernes fra opgaverne, kan samme opgaver udføres på kortere tid, vel at mærke uden at det går ud over kvalitet, serviceniveau m.v. overfor beboerne. På den måde frigøres tid, som nu kan bruges på omsorg, pleje og samvær med beboerne. Dette har bl.a. medført flere kulturelle og sociale aktiviteter for beboerne.

Medarbejderne har reel indflydelse på deres arbejdssituation
Den etablerede forbedringsstruktur indebærer, at medarbejderne rutinemæssigt har mulighed for at stille forslag til forbedringer. Ligeledes inddrages de i forbindelse med løsning af konkrete problemstillinger indenfor deres daglige arbejdsområder og får dermed en aktiv og reel indflydelse på egen arbejdssituation.

Bedre plads
Lindehaven har i skrivende stund takket være de nye standarder for orden og ryddelighed skilt sig af med 5 containerfulde ting og sager, som dybest set ikke har lavet andet de sidste mange år end at optage plads. Dette har i sagens natur givet bedre plads og større overskuelighed i hverdagen. Der ud over har et generelt øget materialeflow affødt mindre behov for lagerplads.
Kommentarer

Claus Beck Schmidt mener at

Jeg har ikke så meget fidus til lean. Jeg kommer til at tænke på en toyota fabrik hvor bilerne bevæger sig fremad på et samlebånd. Jeg kan godt lide mangfoldighed og det at blive overrasket. Men erkender at der sikkert er gevinster ved at fokusere på kerneydelsen og holde fast i nogle hårde principper. Tror mere at der skal fokus på hvordan kerneydelsen leveres. Fokus på hele tiden at give de ældre en gladere og meningsfyldt hverdag - ligesom det efterhånden berømte plejehjem lotte på Frederiksberg
december 08, 2009

Simon Brøndum Scheppan (serviceudvikling.dk) mener at

Sådan som jeg læser casen, er der kommet øget fokus på kerneydelsen netop på grund af anvendelsen af lean; der frigøres tid/ressourcer/faglighed til at lytte til brugerens behov på dagen.
Jeg så for nogle år siden et Dacapo teaterstykke, der lavede parodier på arbejde inspireret af lean, hvor det udelukkende handlede om at medarbejderen skulle bevæge sig hurtigere og i det hele taget presses fysisk som psykisk. De modsatte foki ser man netop her, hvor medarbejderen tages med på råd, da det er dem, der i sidste ende leverer ydelsen.

Ydelsens faktiske karakter udvikles på den måde i et anerkendende samspil mellem mange interessenter omkring dét, man kan kalde brugerdreven innovation.
januar 13, 2010

Hvad mener du?

busy